Thomas Eje vender tilbage til Tivoli efter 38 år: Skal lave revy med Lisbet Dahl

Næste års Tivolirevyen bliver med Thomas Eje på holdet, og han har uden tøven sagt ja til at optræde i Tivoli igen.

Det er med julestjerner i øjnene, at Thomas Eje har sagt ja til at vende tilbage til Tivoli, hvor han skal være med i næste års Tivolirevyen med Lisbet Dahl ved roret.

Det nye hold består foruden de to af Rikke Buch Bendtsen, Rikke Bilde, Mikkel Becker Hilgart og James Price, og Thomas Eje ser især frem til at optræde i Glassalen, som har været en stor del af hans karriere med Linie 3.

– Jeg elsker at lave revy og det her sted. Det er ligesom at komme hjem, og Tivoli rummer mange gode minder – ikke mindst fra vores Linie 3-premierer, siger Thomas Eje til Newsner Danmark.

Tivoli er elsket

Han kalder samtidig Tivoli for et “fantastisk, traditionelt sted” og understreger, at han elsker især Glassalen.

Det bedste ved at være en del af Tivolirevyen bliver ganske enkel med Thomas Ejes ord at gå igennem i Tivoli hver aften, når holdet skal spille.

Lisbet Dahl har han kendt professionelt igennem 40 år, så det har også givet helt sig selv, at han gerne vil være en del af den nye sommerrevy.

– Ja, det er jo helt tilbage i tiden, hvor hun forførte mig – ja altså i professionel forstand. Hun er jo bare skøn og en af vores tids helt store navne, lyder det varmt fra Thomas Eje.

Thomas Eje
Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix

Comeback er stort

For 38 år siden var entertaineren ligeledes en del af Tivolirevyen, så det bliver et comeback af de helt store for Thomas Eje.

Ud over den kommende revy er han stadig i fuld sving med sit galleri og sin koncertscene på Als, hvor han bor med hustruen Katherine.

Hvor er det bare godt at have Thomas Eje tilbage!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!