
Thomas Evers Poulsen glæder sig til sit sommerbryllup, men en ting bekymrer ham meget.
Et bryllup vil for de fleste altid være noget, som der forbindes med smil og stor glæde.
For Thomas Evers Poulsen handler den store dag dog ikke kun om kærligheden til Sæþór Kristínsson.
Der er også en anden person, som danseren har i tankerne.
Det fortæller han til Billed-Bladet.
Til sommer venter en af livets helt store dage for Thomas Evers Poulsen og Sæþór Kristínsson.
D. 7. juni bliver to til én, når parret skal sige ja til hinanden, og dermed er der lagt op til en romantisk dag i kærlighedens tegn.
Desværre er tiden op til dog også forbundet med en særlig bekymring for ‘Vild med dans’-stjernen.
Mor blev ramt af lastbil
Til Billed-Bladet fortæller han, at det efter planen er hans elskede mor, Jonna, der skal føre ham op, men sidste år kom hun ud for en forfærdelig ulykke, da hun blev ramt af en lastbil.
Hun blev efterfølgende sat skævt sammen, og derfor halter hun stadig og går fortsat til fysioterapeut hver uge.
– De siger, der kan gå op til et år. Det passer jo så med, at der cirka er gået et år, når vi holder bryllup, så jeg håber, det holder, udtaler han til mediet.
Det var Thomas selv, der kunne dele et forfærdeligt billede af sin mor iført halskrave i en hospitalsseng sidste år.
I opslaget fortalte han, at moren havde været involveret i en højresvingsulykke.
– Min mor blev mandag eftermiddag kørt ned af en lastbil, der absolut ville svinge til højre, selvom drejebanen var spærret og lastbiler slet ikke måtte køre der.
Vi håber virkelig, at hun bliver klar til den store dag, Thomas!
LÆS MERE:
° Thomas Evers Poulsen skal giftes: Nu kommer hans forlovede med trist udmelding
° Thomas Evers Poulsens mor i slem trafikulykke: Nu sætter han ord på hendes tilstand