Danseren Thomas Evers Poulsen er flyttet i hus med kæresten Sæþór Kristínsson, og her er der dømt rent flyttekaos lige nu.
Der er blevet vendt op og ned på danseren Thomas Evers Poulsens liv for tiden, for han er nemlig netop flyttet i rækkehus med kæresten Sæþór Kristínsson.
Flyttekasserne er netop landet, og dermed er der også en masse praktisk, der skal gøres, afslører danseren, som altså har nok at se til.
Parret har boet sammen siden 2017 og kommer fra en lejlighed i Vanløse men glæder sig altså nu til at kunne udfolde sig på nogle flere kvadratmeter på Østerbro.
– Det går da bedre nu end i lørdags, da vi flyttede ind. Tingene havde ikke nået at blive helt færdige, så vi kunne ligesom ikke flytte ind i alle rum, siger Thomas Evers Poulsen ærligt til Newsner Danmark.
Arbejde skal udføres
Derfor var Sæþór Kristínsson i fuld gang med at sætte filt op på det sidste værelse, mens Thomas Evers Poulsen deltog i premieren på ‘Matador – the musical’.
Danseren har til gengæld arbejdet med at tage tapet ned og bereder sig på, at der går noget tid, inden parret er helt på plads.
– Nu kan vi få taget et ordentligt ryk i morgen, og så har vi weekenden også. Det bliver noget andet med lille have – det skal jo også ordnes, siger Thomas Evers Poulsen.
Skolen er tæt på
Parret har valgt huset, fordi det ligger godt i forhold til den skole, Sæþór Kristínssons datter går på, hvilket kommer til at gøre hverdagen for dem nemmere.
Desuden kommer hendes mor også til at bo tæt på, og nu kan parret se frem til at få mere plads end tidligere, og så får de desuden Karina Frimodt som nabo.
Se videoen herunder eller klik her.
– Et kys og 18 vilde dage i det nye rækkehus. Der er blevet knoklet hver dag, vi glæder os så meget til at blive færdige med alle projekterne, pakke de sidste flyttekasser ud og komme helt på plads, skriver Thomas Evers Poulsen på Instagram.
Her spørger danseren også sine følgere hvor længe, parret skal forberede sig på,a t det vil tage, før de er helt på plads.
Thomas Evers Poulsen har ud over flytningen også en travl kalender med danserejser, afslører han.
Vi ønsker Thomas Evers Poulsen og kæresten held og lykke med indflytningen!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!