Den populære danser Thomas Evers Poulsen taler ud om sit kosmetiske indgreb, og kommer samtidig med en opfordring til alle danskere, der er ikke er tilfreds med udseendet.
I 2013 tog Thomas Evers Poulsen en vild beslutning. Han ville gøre noget ved sin vigende hårgrænse og den hårpragt, der blev mindre og mindre for hver dag.
Derfor kunne han samme år afsløre, at han fik flyttet 3.000 hår fra sin nakke for at få dem placeret længere fremme på hovedet.
Men nu sætter han nye ord på det store kosmetiske indgreb, han fik foretaget for næsten ti år siden.
LÆS OGSÅ: Thomas Evers Poulsen har ikke tid til kæresten: ‘Vild med dans’ finalen fylder alt lige nu
LÆS OGSÅ: ‘Bagedyst’-vinder afslører: Modtager hadbeskeder for at kysse med Thomas Evers Poulsen
En nødvendig beslutning
Operationen blev dengang udført på en hårklinik i København, og “Vild med dans”-stjernen kunne også hurtigt afsløre, at operationen ikke var billig. Dengang gav han cirka 100.000 kroner for hårtransplantationen.
Men det var alle pengene værd, kunne Thomas Evers Poulsen fortælle til TV 2 og pegede på, hvordan en god hårpragt er nødvendig i dansebranchen.
– Jeg kunne jo ikke se mig som en skaldet danser. Dans er en meget stor del af mit liv, og derfor var det ekstra vigtigt for mig at få gjort noget ved det i tide. Jeg kunne i hvert fald ikke forestille mig at bruge paryk, har han tidligere udtalt til TV 2.
Artiklen fortsætter efter billedet…
Nye ord på indgrebet
Men nu kan 45-årige Thomas Evers Poulsen dele nye ord om indgrebet, og samtidig kommer han med en opfordring til alle, der er kede af deres hår.
Billed-Bladet kunne nemlig fange den populære danser ved åbningsfesten hos den danske frisørkæde STURH, der åbner ny butik ved Vesterport i København.
– Hvis du er ked af, at du ikke har noget hår, så få noget. Jeg fik selv flyttet mit hår fra nakken til panden i 2013. Det er det bedste, jeg nogensinde har gjort, fortalte Thomas Evers Poulsen til Billed-Bladet.
I dag passer han fortsat godt på sin hår og sin frisure, og han kan også afsløre til Billed-Bladet, at han går til frisør hver tredje uge.
Thomas Evers Poulsen bor med kæresten Sæþór Kristínsson og steddatteren Gloria i en lejlighed i Vanløse. Sæþór er også kendt fra TV, hvor han vandt “Den store bagedyst” i 2021.
Dejligt, at du stadig er glad for din operation, Thomas. Del dine tanker i kommentarsporet på Facebook og del artiklen med dine venner.