Thue Ersted Rasmussen spiller dr. Christian Friis i 'Sygeplejeskolen'. Her ses han sammen med Jens Jørn Spottag som spiller Bent Neergaard. Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Thue Ersted Rasmussens søde ord: Sønnen har ændret hans liv

Som skuespiller kan man komme rundt i hele verden med sit hverv. ‘Sygeplejeskolen’-stjernen Thue Ersted Rasmussen har prøvet kræfter med udlandet, men efter sønnen Hugo kom til verden for to år siden har prioriterne ændret sig.

For mange skuespillere lever drømmen om de store roller og Hollywood i bedste velgående. De er i en branchen, hvor man ofte må smede, mens jernet er varmt.

Thue Ersted Rasmussen har netop kunne opleves i ‘Sygeplejeskolen’, men er også kendt fra produktioner som serien ‘Sunday’ og filmen ‘Hygge’.

Han har også været en tur i udlandet, hvor han har medvirket i ‘Shadow and Bone’ og ‘Fast & Furious 9’.

Men de store ture til udlandet er udskudt for en periode. Der er nemlig noget andet som trækker i Thue Ersted Rasmussen.

Bliver hjemme hos sønnen

For to år siden blev Thue Ersted Rasmussen far til sønnen Hugo, og det betyder meget i forhold til hans prioriteter.

– Jeg har været en del i udlandet, men med min lille søn derhjemme er det blevet sat lidt i bero. Det er lang tid at være ude. De store produktioner i udlandet er ikke lige så agile som de danske, så der kan man godt risikere at sidde på et hotelværelse i to uger for at være på arbejde tre timer. Det synes jeg ikke, at jeg kan byde min lille familie derhjemme lige nu. Så må vi se om nogle år, om der er tid til det, siger Thue Ersted Rasmussen til Newsner.

Han blev i juni gift med sin elskede Katrine, og sammen har parret sønnen Hugo på to år.

– Jeg elsker at være hjemme ved ham (sønnen, red.), og jeg elsker at være far. Så det med at sidde på et hotel i Budapest, det kan jeg ikke retfærdiggøre lige nu, siger ‘Sygeplejeskolen’-stjernen.

Hvis han skulle tage et smut til udlandet lige nu, så skulle det være fordi, at hans rolle gav ham muligheden for at tage familien med.

At Thue Ersted Rasmussen bliver hjemme i disse år giver ham muligheden for at bruge mere tid sammen med sin søn.

– Jeg har tid til at gå i zoo og gå til musik med min søn, det betyder mere end det andet lige nu, siger Thue Ersted Rasmussen.

Når ‘Sygeplejeskolen’ vender tilbage vil Thue Ersted Rasmussen igen kunne ses som Christian Friis.

Du kan se ‘Sygeplejeskolen’ på TV 2 Play.

Man forstår virkelig godt, at Thue Ersted Rasmussen sætter sønnen først. Nu hjælpes vi ad med at ønske ham alt det bedste fremover.

LÆS MERE: