![Sofie Maria fra 'Tillykke, I skal have trillinger' viser børnene frem](https://cdn-main.newsner.com/wp-content/uploads/sites/17/2025/02/11085815/Trillinger-1-664x350.jpg)
Mandag rullede sæsonens sidste afsnit af ‘Tillykke, I skal have trillinger’ over skærmen. Her blev Sofie Maria og Rasmus forældre til deres skønne trillinger.
Da Sofie Maria og Rasmus blev introduceret i ‘Tillykke, I skal have trillinger’ kunne man se to nervøse kommende forældre.
De skulle være forældre for første gang, og de startede ud med at skulle have trillinger.
Deres søn voksede ikke som forventet, og Sofie Maria endte med at blive indlagt på Rigshospitalet, så der kunne blive holdt godt øje med de tre små liv i hendes mave.
Men i sæsonens sidste afsnit af ‘Tillykke, I skal have trillinger’ endte parret med at kunne byde deres tre guldklumper velkommen til verden.
I programmet var der nedtælling til fødslen over to programmer, og forældrene håbede på at kunne holde trillingerne i maven så lang tid som muligt. Til sidst kom de ud otte uger før tid.
Siden er der sket meget, og nu viser den stolte mor dem frem.
Så store er de blevet
Børnene kom til verden i juni sidste år, og de er i den grad skudt i vejret siden. Fordi de blev født for tidligt, var deres vægt kun omkring halvanden kilo. Derfor brugte de starten af livet på hospitalet, hvor der blev holdt godt øje med dem lige efter fødslen.
De tre børn fik navnene Cornelia, Leonora og Helios, og på et nyt billede som Sofie Maria på Instagram har delt kan man se, at de tre små børn har fået skønne runde kinder og et dejligt glimt i øjet.
På billedet sidder den stolte mor med sine tre skønne unger. Mens de to piger kigger rundt og undersøger verden, får Helios sig lige en tår mælk.
Hvis du ikke nåede at se sidste afsnit af ‘Tillykke, I skal have trillinger’, så kan du se det på DR TV.
Hvor er det bare skønt at se, hvor store de fine trillinger er blevet. Vi ønsker familien alt det bedste fremover!
LÆS MERE:
- ‘Tillykke, I skal have trillinger’-mor med opdatering
- Pædagoger trådte til, da TV-trillinger skilte sig ud i SFO