Den 48-årige musiker er blevet far til en lille søn.
Der er dømt liv og glade dage hjemme hos ‘Dizzy Mizz Lizzy’-forsangeren Tim Christensen.
Normalt er det den garvede musiker, der sørger for at sætte gang i publikum og lave en masse larm.
Den 48-årige sanger er nemlig garant for god underholdning, når han indtager landets scener og fyrer op for rockguitaren.
Men nu tyder det altså på, at der er et nyt familiemedlem, der skal stå for den opgave. Altså at skabe underholdning og larm.
Han er nemlig blevet far for anden gang og denne gang er det en lille søn, afslører han selv.
Artiklen fortsætter under billedet…
Han er min
– I torsdags kom denne lille fantastiske fyr til verden. Og ja, han er min, men jeg deler ham selvfølgelig stolt med både hans seje mor og hans skønne storesøster, skriver han i et opslag på Instagram.
‘Right Next To the Right One’-sangeren har i forvejen en lille datter sammen med Marie Wiuff Kruse.
Du kan se Tim Christensens søde opslag herunder, eller hvis du trykker HER.
Sikke en dejlig nyhed. Lad os sende et stort tillykke med den lille ny til Tim Christensen i kommentarsporet og del gerne artiklen med dine venner.