Tina Lund udsat for voldsom indbrud: Efterlyser sin vielsesring

Foto: Malene Porup/Her Og Nu/Ritzau Scanpix

Noget af det mest uhyggelige og ubehagelige er sket for stjernerytteren, Tina Lund, og hendes familie.

Den lille familie på fire har været udsat for indbrud i deres hjem, og tyvene har ikke holdt sig tilbage på nogle måder:

– De har taget ting som ikke kan købes igen. Plus tasker, smykker og meget mere, skriver Tina Lund i et opslag på Instagram.

– Jeg er så ked af det. Det er så Grænseoverskridende at der er nogen som har brudt ind i vores hjem og stjålet så mange ting som ikke er deres, skriver hun.

Særligt én ting er 40-årige Tina Lund meget ked af at miste. Det er nemlig hendes vielsesring.

Interview med Tina Lund, d.27/09/2017 Foto: Malene Porup/Her Og Nu/Ritzau Scanpix

– Tanken om at jeg aldrig ser min vielsesring igen gør så ondt 😢 Vi tager imod alle tips.

Det var hendes plan, at vielsesringen en dag skulle gå videre til hendes datter.

Den 40-årige ‘Forsidefrue’ forklarer, at hun har grædt hele morgenen, og at de gerne vil belønne den, der kan føre hende tilbage til hendes ring.

– Jeg vil give en findeløn hvis min ring bliver fundet 🤞🏻

Hvor meget findelønnen lyder på, siger hun ikke noget om. Hun har delt flere billeder af ringen på Instagram i håbet om, at nogen kan genkende den.

Tina Lund er aktuel i reality-programmet ‘Forsidefruerne’. Privat er hun gift med den tidligere fodboldspiller, Allan Lund, og de har sammen en datter og en søn.

Familien boede adskillige år i Dubai, da Tina Lund arbejde der. I august afslørede parret, at de ville vende hjem til Danmark permanent.

Del gerne artiklen, så du kan hjælpe den lille familie med at få deres ejendele tilbage igen.

Exit mobile version