Tina Müller afslører: ‘Jeg har fået en dejlig kæreste’

Den populære tv-vært Tina Müller har en rigtig god grund til at smile for tiden.

Hun har nemlig fået sig en kæreste.

Det skriver BILLED-BLADET.

– Jeg har fået en dejlig kæreste, og vi bor også sammen, siger Tina Müller til BILLED-BLADET.

Tina Müller afslører dog ikke, hvem hendes bedre halvdel er.

Foto: Niels Henrik Dam/Her Og Nu/Ritzau Scanpix

Ønskede ikke barn alene

Den 43-årige værtinde har tidligere været meget åben omkring sin beslutning om ikke at få børn.

I slutningen af 30’erne havde hun egentlig besluttet sig for at få et donorbarn, men ombestemte sig, da hun ikke ønskede at sætte et barn i verden alene.

Siden har Tina Müller haft en større ro omkring sit valg:

– Men når det er sagt, er jeg også bevidst om, at der resten af mit liv nok vil være en sorg i mig over, at jeg ikke blev mor. Det har altid været en drøm for mig. Men det skulle være med udgangspunkt i en kærlighed til et andet menneske. Og sådan blev det bare ikke, har Tina Müller udtalt til Femina.

Stort tillykke med kærligheden! Vi ønsker parret alt det bedste fremover.

Exit mobile version