Tina Müller deler stor nyhed midt i barslen: Nu er det helt slut

Det bliver fremover ikke muligt at se TV-værten Tina Müller i “Hammerslag”. Hun stopper nemlig som vært på programmet.

Det blev til 51 udsendelser i “Hammerslag”, men nu er det også slut.

Sådan lyder det fra TV-værten Tina Müller, som siden 2020 har været vært på det populære boligprogram “Hammerslag” på DR.

Værten har nemlig valgt ikke at vende tilbage til programmet. Og årsagen til, at hun stopper, skal findes på hjemmefronten.

LÆS OGSÅ: Tina Müller deler sødt billede efter fødslen: ‘Aldrig har jeg været mere lykkelig’

Savne programmet

Men beslutningen har ikke været nem for 45-årige Tina Müller, der blev mor i oktober sidste år. Det skriver hun i et opslag på sin Instagram-profil, hvor hun melder om sin afsked med programmet.

– Det har været en kæmpe fornøjelse at være en del af Hammerslag og ikke mindst være med til at udvikle programmet de seneste år, skriver hun.

– Det har på ingen måde været en nem beslutning, for det er noget helt særligt at være en del af Hammerslags-familien. Vi har haft det skide skægt og hygget os, hver gang vi har været på optagelse. Jeg har elsket at være på tur rundt i Danmark, har været vild med hele produktionsholdet, mæglerne (ja, man kan faktisk godt holde af Lars Lyng) og eksperterne, lyder det videre.

I stedet vender hun tilbage til Sporten på DR.

Artiklen fortsætter efter billedet…

Tina Müller Foto: Emil Agerskov/Ritzau Scanpix

Mere familietid

For arbejdet på både Sporten og “Hammerslag” ville betyde, at Tina ville være for meget væk fra sin lille datter. Det er da også derfor, at hun har valgt at stoppe som vært på “Hammerslag”.

At arbejde begge steder ville nemlig betyde over tre måneder væk hjemmefra om året. Og det har hun ikke lyst til med en lille ny.

– Tre måneder væk fra min lille datter og min familie. Vil det kunne lade sig gøre? Uden tvivl. Men jeg har ikke lyst til det. Jeg kan mærke, at jeg lige nu er et sted, hvor jeg har brug for at suge hvert et lille øjeblik med Emma til mig og være til stede med min familie, skriver Tina Müller.

Du kan se Tinas Müllers opslag på Instagram her:

Dejligt, at du prioriterer tiden med din lille datter, Tina. Kan du forstå Tinas beslutning? Del dine tanker i kommentarsporet på Facebook og del artiklen med dine venner.

Exit mobile version