Tina Turners store sorg: Deler hjerteskærende besked efter sønnens pludselige død

Sangerinden Tina Turner har mistet endnu en søn, da Ronnie Turner pludselig er død.

Den legendariske sangerinde Tina Turner er gået igennem mangt og meget i sit lange liv som kunstner, mor og hustru.

Nu er endnu en tragedie føjet til hendes historie, for hendes søn Ronnie Turner er død efter et ildebefindende foran sit hjem i Los Angeles ifølge TMZ.

Det er hans hustru Afida, der har offentliggjort nyheden på sin Instagram-profil, hvor hun udtrykker sin store sorg over dødsfaldet.

– MIN GUD RONNIE TURNER EN ÆGTE ENGEL STOR SJÆL MEGET SPIRITUEL MIN MAND MIN BEDSTE VEN MIN SKAT, skriver hun i en hjerteskærende opdatering.

Foto: Imago Stock&people Via Www.imago-Images.de/Imago/Ritzau Scanpix

Ronnie Turner døde

Ronnie Turner var søn af Tina Turner og Ike Turner, og var sangerindens sidste nulevende barn.

Hans halvbror Craig Turner, hvis far var saxofonisten Raymond Hill, begik nemlig selvmord tilbage i 2018 og efterlod sin mor i sorg.

Faktisk medvirkede Ronnie Turner også i filmen ‘What’s love got to do with it’ fra 1993, der handlede om Tina Turners liv.

Ronnie Turner havde kræft

Han døde fredag morgen, efter naboer fandt ham under et ildebefindende, og selv om der blev tilkaldt redningsmandskab, stod hans liv ikke til at redde.

Op til sin død led Ronnie Turner af kræft og kæmpede med helbreddet, og til sidst måtte han altså give op.

Den endelig dødsårsag er dog ikke kendt, men verdensstjernens søn faldt om med vejrtrækningsproblemer.

– Ronnie, du tog afsked med denne verden alt for tidligt. I sorg lukker jeg mine øjne og tænker på dig, min elskede søn, skriver sangerinden på Instagram.

LÆS OGSÅ: Tina Turners søn fundet død – nu bekræfter politiet tragisk dødsårsag

Varme tanker til Tina Turner i denne svære tid!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!