Den populære journalist fik i den grad et tv-comeback, da hun sidste år medvirkede i programmet ‘Forræder’. Nu kan hun snart ses i et ikonisk program.
Efter flere år væk fra skærmen, fik Tine Gøtzsche i den grad mindet danskerne om, at hun er vant til at befinde sig foran skærmen, da hun deltog i ‘Forræder’.
Mens alle rendte rundt for at finde forræderen i programmet af samme navn, så charmerede Tine Gøtzsche alle med sit strikkeri og rolige sind. Det meste af programmmet lykkedes det hende at skjule, at hun var den, som de alle ledte efter.
Senere stod hun i spidsen for DR’s store juleshow, hvor hun styrede slagets gang sammen med Rasmus Botoft.
Men nu kan hun snart ses på skærmen igen. Det oplyser Discovery i en pressemeddelelse.
Skal være med i ikonisk program
Tine Gøtzsche er en af deltagerne, når det kendte program ‘Jeopardy!’ vender tilbage til skærmen.
Her bliver det med Mads Steffensen i spidsen, når en række kendte danskere skal medvirke i programmet. 56-årige Tine Gøtzche er en af de 27 kendte deltagere deltagere, der skal forsøge at vinde titlen som ‘Stormester’ samt samle penge ind til deres foretrukne velgørenhedsorganisation.
Blandt de andre kendte deltagere vil fans af ‘Jeopardy!’ kunne se to gamle kendinge. Søren Kaster og Lasse Rimmer har tidligere været værter på programmet, men de skal for første gang forsøge sig som deltagere.
Den nye vært glæder sig til programmer bliver vist.
– Jeg glæder mig helt vildt til premieren. Det har været så sjovt at lave den her quiz, som både er underholdende og samtidig helt umulig, fordi det er så svært og unaturligt at stille spørgsmål i stedet for svar, siger Mads Steffensen i pressemeddelelsen.
Jeopardy får premiere Kanal 5 og Discovery+ den 1. februar.
Nu hjælpes vi ad med at ønske Tine Gøtzsche alt det bedste fremover.