TV-vært Kamilla Bech Holten døde efter længere tids kræftsygdom tilbage i 2008 – i dag er det 16 år siden.
Et lys blev slukket alt for tidligt, da TV-værten Kamilla Bech Holten den 20. september 2008 døde efter længere tids kræftsygdom. Hun blev blot 36 år.
Før det havde hun nærmest været synonym med godt TV hele vejen igennem 1990’erne, hvor hun debuterede som børnevært i Zig-Zag og TV10.
Men det var især ‘Den store klassefest’, som danskerne lærte hende at kende i ud over, at Kamilla Bech Holten også var vært på det populære underholdningsprogram ‘Mandags Chancen’.
Manden forlod hende
Men i 2005 fik studieværten konstateret tarmkræft og forsvandt i årevis fra skærmen. De efterfølgende år blev en lang kamp for at overleve og for at holde den kamp væk fra offentlighedens søgelys.
Egentlig troede Kamilla Bech Holten blot, at hun var ramt af stress, men en efterfølgende operation viste, at hun desværre havde kræft, og at chancen for at overleve ikke var stor.
Efterfølgende gjorde TV-værten alt, hvad hun kunne for at opsøge alternative behandlinger og forsøge at redde sit liv – men desværre uden held.
Manden forlod hende
Hendes forældre valgte desuden at flytte fra Viborg til København for at være ved hendes side i den svære tid.
Til sidst endte hendes daværende mand Kasper Bech Holten, der i dag er teaterchef på Det Kongelige Teater, med at forlade TV-værten i den svære situation.
– Vi kæmpede i en længere periode med at redde vores forhold på mange måder, men det gik ikke, sagde Kasper Bech Holten efterfølgende til Se og Hør.
Parret blev forsonet
Selv talte Kamilla Bech Holten også om skilsmissen i et stort interview med Politiken:
– Før da var han blevet fjernere og fjernere. Sådan et sygdomsforløb er den hårdeste prøvelse, man kan udsætte et forhold for. Der var så meget kærlighed, at jeg troede, at den ville overkomme alt, sagde hun.
Her udtalte hun også, at hun ikke var sikker på, at hun ville være i live et år ud i fremtiden. Og hun fik desværre ret, da hun døde samme efterår – og kritikken af hendes eksmand var stor.
Hun og Kasper Bech Holten blev dog efterfølgende forsonet, mens Kamilla Bech Holten var indlagt på Bispebjerg Hospital i sin sidste tid.
Kamilla var unik
Kasper Bech Holten var naturligvis også rystet, da hans ekskone senere døde alt for ung af sin kræftsygdom.
– Kamilla var et helt unikt menneske. Det er forfærdeligt sørgeligt, at hendes liv på grund af sygdommen skulle blive så kort, og at hun skulle kæmpe så hård en kamp for sit liv, sagde han efterfølgende til Ekstra Bladet.
Der var 700 mennesker tilstede, der da blev taget afsked med Kamilla Bech Holten i Frederiksberg Kirke, hvor Kamilla Bech Holten selv fik lov at tage afsked med ‘Amazing Grace’, der blev spillet i kirken.
Præstens tale rummede også smukke ord til den afdøde TV-vært:
– Lysets engel går med glans…skal vi synge, fordi det er det, vi nu er i gang med at følge en lysets engel på vej. Følge Kamilla på vej fra et sted til et andet. Vi er kommet her for at sige farvel, sagde præsten Egon Lausen i sin tale ifølge TV 2.
Kamilla var en engel
Hendes nære ven Peter Mygind brød senere sammen i tårer, da kisten, som han havde været med til at bære, blev kørt bort, og han stod længe sammen med familien efterfølgende og sørgede.
– Hun var simpelthen min bedste veninde. Vi lærte hinanden at kende, da jeg var burgeren Elvis og spillede Score Kaj. Vi havde det sindssygt sjovt sammen og blev venner for good, har Peter Mygind udtalt til Ekstra Bladet.
Her lagde præsten også vægt på, at selv om Kamilla Bech Holtens liv blev kort, så rummede de år, hun levede meget godt.
I dag er TV-værten begravet på Frederiksberg Ældre Kirkegård og vil for altid stå i danskernes erindring som en kendt og elsket TV-vært.
Kamilla Bech Holten var en fantastisk TV-vært – ære være hendes minde!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!