Tom Hanks beskyldt for raserianfald på den røde løber: Nu taler hans hustru ud om hændelsen

Tom Hanks

Tom Hanks. Foto: Antonin Thuillier/AFP/Ritzau Scanpix

Tom Hanks kone forklarer nu, hvad der virkelig skete på den røde løber.

Billeder fra den store filmfestival i Cannes fik stor opmærksomhed i går.

På billederne ses Hollywood-stjernen med løftet pegefinger og et ansigtsudtryk, der tydeligt viser frustration eller endda arrigskab rettet mod en af festivalens arrangører, der forsøger at forklare sig.

Hertil ses også konen Rita Wilson, der blander sig i situationen.

Flere udenlandske medier valgte efterfølgende at skrive om, hvordan Tom Hanks “skælder personalet ud”, og at kameraerne fangede stjernen i et voldsomt skænderi.

En populær herre

Tom Hanks, der senere i år fylder 67 år, er en af de allerstørste stjerner i Hollywood.

Han har vundet flere Oscars for sine flotte præstationer i filmene ‘Philadelphia’ og ‘Forrest Gump’.

Hans imponerende cv tæller storfilmene ‘Saving Private Ryan’, ‘Den Grønne Mil’, ‘Cast Away’, og jeg kunne faktisk blive ved.

Tom Hanks’ mange film har indtjent mere end 10 milliarder dollars på verdensplan, hvilket gør ham til den fjerde mest indtjenende skuespiller i hele verden kun overgået af Andy Serkis, Robert Downey Jr. og Samuel L. Jackson.

Kultikonet er uden tvivl en populær herre og forleden var han så i Cannes til verdenspremieren på sin nye film ‘Asteroid City’.

Her fangede fotograferne dog, hvad der lignede en rigtig ubehagelig situation.

Men, men, men…

Alt er ikke, som det ser ud, afslører Tom Hanks kone, Rita Wilson.

Hun er nemlig gået til tasterne, hvor hun forklarer, hvad der rent faktisk blev sagt i situationen.

Artiklen fortsætter under billedet…

Tom Hanks. Foto: Antonin Thuillier/AFP/Ritzau Scanpix

En misforståelse

Man plejer at sige, at et billede siger mere end 1000 ord, men problemet med billeder er, at man mangler lyden fra situationen. Hertil kan det nu også engang imellem være rart at forstå konteksten.

Rita Wilson er nemlig hurtig til at skyde hele episoden ned som en misforståelse og et ærgerligt forsøg af medierne på at lave en historie.

For hvis det havde været muligt at høre et billede, så ville man også have været klar over, at det larmede helt voldsomt, forklarer hun.

– Det her betyder “jeg kan ikke høre dig. Folk råber. Hvad sagde du? Hvor skal vi gå hen?”, skrev hun efterfølgende på Instagram, hvortil hun også delte billederne, skriver mediet People.

Her kan man også se, hvordan Tom Hanks tager hænderne op til øret i et forsøg på at høre arrangøren bedre.

Manden har også selv valgt at gå til tasterne, hvor han har forklaret, at Tom Hanks og Rita Wilson blot spurgte om vej.

Hertil kommer Rita Wilson med en kæk bemærkning til medierne.

– Men det sælger selvfølgelig ikke historier! Godt forsøgt! Vi hyggede os! Tag ind og se Asteroid City!, skriver hun endvidere.

Flere billeder fra den røde løber viser da også en smilende Tom Hanks, der poserer sammen med hustruen og andre stjerner som Scarlett Johansson og Adrian Brody.

Hvilken Tom Hanks film er din favorit? Del dit svar i kommentarsporet og del meget gerne artiklen.

Exit mobile version