Trist nyhed: Bruce Springsteen udskyder alt grundet sygdom

Bruce

Bruce Springsteen. Foto: Bill Raymond / Shutterstock.com

Legenden er tvunget til at udskyde alle koncerter resten af året grundet sygdom.

Bruce Springsteen er garant for at sætte en god fest i gang.

Sangeren udgav sit debutalbum tilbage i 1973 og med tiden har han opnået legendestatus.

Det er blevet til alt fra imponerende 20 Grammy-priser til en Oscar, og så står han selvfølgelig også bag albummet ‘Born in the U.S.A’, der er ét af verdens bedstsælgende plader.

Hele 18 gange har ‘The Boss’ faktisk været forbi Danmark, hvoraf de seneste to gange var tilbage i juli måned i forbindelse med hans seneste tourné ‘Springsteen and the E Street Band Tour’.

Her mødte blandt andet en ellevild Hans Pilgaard op, der indrømmede, at han havde købt billetterne til sig selv i 60-års fødselsdagsgave.

Og nu lader det altså til, at både Hans Pilgaard og resten af danskerne skal være glade for, at Springsteen allerede har været forbi Danmark på sin tourné.

Sangeren har desværre meddelt, at han er tvunget til at udskyde resten af sine koncerter i år grundet sygdom.

Artiklen fortsætter under billedet.

Bruce Springsteen. Foto: Bill Raymond / Shutterstock.com

Jeg er i bedring

Det skriver legenden selv i et opslag på det sociale medie X, der tidligere hed Twitter.

– Tak til alle mine venner og fans for jeres gode ønsker, opmuntring og støtte. Jeg er i bedring og glæder mig til at se jer næste år, lyder det fra ‘The Boss’.

Det er Bruce Springsteens egen læge, der har rådet ham til at udskyde resten af tournéen.

Det er blevet offentliggjort, at Bruce kæmper med peptic ulcer disease eller mavesår, som det hedder på dansk.

Du kan læse opslaget herunder eller HER.

Vi håber, at du snart er på højkant igen, Bruce!

Lad os ønske Bruce Springsteen god bedring i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.

Exit mobile version