Trist nyhed fra ‘I hus til halsen’-husejer

Dan Haugaard Pedersen fik ikke held til at sælge sit hus igennem TV-programmet ‘I hus til halsen’, og nu er der en trist nyhed om husets skæbne.

Trods en brav indsats lykkedes Dan Haugaard Pedersen ikke med at få solgt sit hus igennem DR-programmet I hus til halsen tilbage i 2023.

dan.haugaard.pedersen emma
Foto: Matias Brenø Olsson/DR

Her fik han ellers hjælp fra det erfarne ekspert-hold Søren Vester, Line Franck og Dennis Lindequist, efter hans datter havde meldt ham til programmet.

Dan Haugaard Pedersen havde været ramt af flere diskusprolapser og lider desuden af spinalstenose, der giver ham voldsomme nervesmerter.

Prisen blev sat ned

De sygdomme havde naturligvis haft stor indvirkning på hans liv, og derfor var det ikke længere aktuelt for Dan Haugaard Pedersen at bo i huset.

Ejendomsmægler Line Franck valgte at sætte prisen på huset ned til 545.000 kroner, men det var altså ikke nok til at få det solgt.

Programmet med Dan Haugaard Pedersens hus blev optaget i 2022, og siden har det været genudsendt flere gange. I februar 2024 blev prisen på huset så sat ned til 395.000 kroner.

Huset kom på tvangsauktion

Men det hjalp desværre ikke på, at der sprang en køber til, for huset blev stadig ikke solgt, og nu er der desværre blevet føjet en trist slutning på historien.

Dan Haugaard Pedersen flyttede sidste år fra huset i Jebjerg, og i november blev huset så sat til tvangsauktion, hvilket ejeren nu har meddelt på Facebook.

Se opslaget herunder eller klik her.

Tilbage i august sidste år kunne Dan Haugaard Pedersen desuden offentliggøre, at han var flyttet fra huset, fordi han havde fundet ud af, at der igennem flere år var trængt vand ind ved et skråvindue.

Se opslaget herunder eller klik her.

På grund af vandskaden var der blevet fyldt med fugt, råd, og træværket var ødelagt, og samtidig var tagkonstruktionen også påvirket, hvilket ville blive dyrt at reparere.

Dan Haugaard Pedersen forklarer, at det var det, der endte med at blive endeligt for huset, og derfor har han nu valgt at flytte til Skive, hvor han bor i en lejlighed.

Derefter stoppede han med at betale til huset, der efterfølgende endte på tvangsauktion, og dermed må man sige, at Dan Haugaard Pedersens drøm for boligen ikke ligefrem er gået i opfyldelse.

Nu må vi håbe, at Dan Haugaard Pedersen kan komme godt videre, efter huset i Jebjerg nu er fortid efter flere års udfordringer.

Trist nyt for Dan Haugaard Pedersen – vi ønsker ham alt godt fremover!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS OGSÅ:

° Øv! ‘I hus til halsen’ kommer først til foråret

° Dennis Lindequist fra ‘I hus til halsen’ hyldet med fin gave