Trist nyt: Musiker Elith Nykjær Jørgensen er død

Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix

Musikeren Elith Nykjær Jørgensen, der er kendt under kunstnernavnet ‘Nulle’, er død i en alder af 86 år.

Han døde mandag efter længere tids sygdom. Det bekræfter hans hustru, Louise Albeck, over for Ekstra Bladet.

Hun fortæller til Ekstra Bladet, at han døde stille og roligt omgivet af familie og et dygtigt personale.

– Vi har haft et rigtig fantastisk liv sammen i 43 år, siger hun til bladet.

Elith “Nulle” Nykjær Jørgensen – klarinet, Ole “Fessor” Lindgreen – trompet og Vincent Nilsson – trombone på scenen i DR koncertsalen København under P8 Jazz Alive der afvikles for syvende gang lørdag den 23. april 2022 og som altid med DR Big Band under ledelse af Miho Hazama. Foto: Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix

Elith Nykjær Jørgensen var en jazzmusiker med en lang karriere bag sig. På sit CV kunne han også skrive komponist, manuskriptforfatter og ikke mindst tv-medarbejder.

Han er født i Gentofte og er en såkaldt ‘selvlært’ musiker. Han har optrådt og turneret i både Europa og USA sammen med sit band ‘Gadedrengene’.

Musikeren efterlader sig – udover sin lange og succesfulde karriere – sin hustru gennem 43 år.

Hvil i fred. Hjælp os gerne med at sende familien og de efterladte en venlig tanke i kommentarfeltet på Facebook.

Exit mobile version