Trist nyt: Roger Whittaker er død

Den britiske musiker Roger Whittaker er gået bort i en alder af 87 år, bekræfter familien.

Den britiske musiker Roger Whittaker er gået bort i en alder af 87 år, bekræfter familien overfor det tyske medie Bild.

Sangeren sov ind på et sygehus i Sydfrankrig den 13. september omgivet af sin hustru og sine børn.

Familien beder nu om ro i den svære tid men kommer med en fin udtalelse.

– Roger var en ikonisk kunstner, en vidunderlig ægtemand og far. Han rørte så mange hjerter med sin musik igennem hele sit liv og vil altid leve videre i vores minder, udtaler familien.

Roger Whittaker
Foto: Hendrik Schmidt/AP/Ritzau Scanpix

Fløjtetalent var stort

Roger Whittaker blev født i 1936 i Nairobi, og var igennem sin barndom meget fascineret af de afrikanske dyr.

Egentlig så det i noget tid ud til at ende med at blive hans karrierevej, for han tog nemlig senere til Storbritannien, hvor han læste zoologi, marinebiologi og biokemi.

Han blev dog mest kendt for sin store sangstemme samt sit talent for at fløjte og har igennem sin musikkarriere solgt mere end 50 millioner albums.

Karriere blev succesrig

Musikeren vil nok især blive kendt for hittet “Mexican Whistler”, men hans største hit kom i 1975, hvor han udgav singlen “The Last Farewell”, som solgte mere end 11 millioner eksemplarer.

Roger Whittaker blev også kendt for sange som “Durham Town” fra 1969, “I don’t believe in If Anymore” og “New world in the morning”.

Da musikeren var godt i gang med sin karriere, begyndte han også at indspille sange på tysk, hvilket var en stor succes, og faktisk blev han ret velbevandret på netop dette sprog.

Faktisk så velbevandret, at han også endte med at give interviews på tysk. Nu er det efterhånden ti år siden, at kunstneren gik på pension.

Hvil i fred!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

Exit mobile version