Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Trist Silas Holst deler had-beskeder fra Instagram: ‘Fuck du er en svans’

Livet er ikke ligefrem en dans på røde roser for Silas Holst her for tiden.

Den professionelle danser og Lise Rønn, der er aktuel i danseshowet ‘Vild med dans’, fik huk for deres Pasodoble, da de var på dansegulvet tilbage fredag den 15. oktober.

Derefter var der flere overskrifter i medierne om, hvordan danseren stormede ud af dansestudiet, men det var ifølge Silas Holst ikke, hvad der skete.

– Men jeres behov for nu at skabe overskrifter er grebet ud af det blå, f.eks. at jeg er “stormet ud af studiet”, “raser over dommerne”, “vender alle ryggen” og hvad I ellers skriver – det ved I jo godt ikke er rigtigt?!?!?, skrev den frustrerede Silas Holst.

Samtidig opfordrede han også alle til at tale ordentligt til danseparret, selv hvis de ikke syntes, at parret klarede sig godt på dansegulvet.

Lise Rønne og Silas Holst, Moderne, “She Used To Be Mine” – Sara Bareilles . Vild med Dans sæson 18, program 7 på TV2 fredag den 22. oktober 2021. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2021)

Had-beskeder på Instagram

Nu er den så gal igen, men denne gang kommer de grimme ord fra de sociale medier.

Silas Holst har på Instagram delt flere billeder af kommentarer fra folk, der ikke er helt tilfredse med ham.

– Silas Holst. Fuck du er en svans. Get af life. Hmm, fed kommentar. Tror du skulle get a real life, skriver en person.

Til billedet skriver han:

– Så blev det søndag… så gælder det lige om at finde motivationen… 🤷🏼🙌🙌 Rumba, here we go…

Den 38-årige skuespiller og danser har ikke kommenteret yderligere på had-beskederne, men han er tydeligvis ikke motiveret for at tage danseskoene på igen og give endnu et show.

Støtte i kommentarsporet

Danseren har flere end 135.000 følgere på Instagram, og det er heldigvis ikke alle, der er utilfredse med ham.

Under billedet med had-beskederne er der flere, der har støttende ord til danseren.

– De bedste tanker til dig Silas! Er målløs og flov over vores medmennesker 😢❤️, skriver en person.

– Jeg tager hatten af for du holder til alle de kommentarer! Folk burde lære at holde deres mund hvis ikke de har noget pænt at sige. God søndag til dig 😊, skriver en anden.

Mens en tredje undrer sig:

– Jeg kan simpelthen ikke forstå at folk kan skrive sådan nogle ting.

Hvad tænker du om dette? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.