Lars Krabbe/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Trods voldsom kritik: TV 2 sender udskældt dokumentar alligevel

TV 2 meddeler nu, at de er klar til at sende dokumentaren.

Oprindeligt skulle den have været sendt sidste år, men efter et gennemsyn blev den fjernet.

Nu er TV 2 så endelig klar til at give den udskældte dokumentar premiere og det er allerede om få dage.

Artiklen fortsætter under billedet…

Lars Seier Christensen og Kim Fournais
Lars Seier Christensen og Kim Fournais. Foto: Lars Krabbe/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Udokumenterede påstande

Det drejer sig om dokumentaren ‘Saxo Bank bag facaden’, hvor det skulle belyses, hvilke metoder banken har benyttet for at få deres mange millioner særligt med fokus på russiske kunder.

Men efter et gennemsyn af Saxo Bank selv blev dokumentaren fjernet. Dengang fortalte Saxo Banks kommunikationschef, Lasse Lilholt, til Se og Hør, at det var påstande uden beviser.

– Programmet indeholdt adskillige åbenlyse faktuelle fejl, misvisende forhold og udokumenterede påstande, skrev han i en kommentar til ugebladet.

Denne udtalelse var TV 2 dog ikke enige i, da de i stedet mente, at Saxo Bank forsøgte at miskeditere dokumentaren, før den blev sendt.

– Vi kan ikke genkende det billede, som Saxo Bank forsøger at tegne. De forsøger at miskreditere dokumentaren, før den overhovedet er færdig eller er blevet offentliggjort. Der har været en lang proces gennem måneder med interviews og forelæggelser af oplysninger og materiale. Hovedpersonerne kender til det overordnede indhold og har gjort det i lang tid, skrev TV 2-redaktør Lasse Bjerre til Ekstra Bladet.

Ville trække udtalelser tilbage

Dokumentaren indeholder interviews fra begge af bankens to stiftere, Lars Seir Christensen og Kim Fournais, der er uenige om Saxo Banks forretningsmodel.

Efterfølgende har Saxo Bank gennem deres advokat meddelt, at de ønskede at trække Kim Fournais udtalelser tilbage, da der var tale om en “fejlerindring”.

TV 2 meddeler dog i en pressemeddelelse, at man har valgt at beholde Fournais udtalelser i dokumentaren.

– TV 2 har dog valgt at bringe Kim Fournais udtalelser. Han har været direktør i banken i 30 år. Han er blevet interviewet ad tre omgange i flere timer over en periode på fem måneder, og han er inden hvert interview både skriftligt og på møderne blevet præsenteret for de overordnede emner. Derfor har TV 2 valgt at bruge Kim Fournais’ udtalelser, skriver de.

‘Saxo Bank bag facaden’ bliver sendt af to episoder og får premiere 26. februar og 5. marts på TV 2. Du kan også se begge afsnit fra 26. februar på TV 2 Play.

Skal du se den udskældte og kritiserede dokumentar? Og hvad tænker du om den? Skrev gerne dine tanker i kommentarsporet og del endelig artiklen, så endnu flere kan bidrage med deres meninger.