Lars E Andreasen/TV 2

TV 2 afslører: Her er Anne Laxholms afløser i ‘Vild med dans’

TV 2 har netop præsenteret den nye dommer.

Hvem skal være den nye dommer i årets ‘Vild med dans’?

Det har været det helt store spørgsmål, siden den rutinerede Anne Laxholm valgte at annoncere sin afsked med programmet tilbage i slutningen af juli.

For nylig blev de nye deltagere præsenteret, og nu ved vi også, hvem der skal være Anna Laxholms afløser.

Det har TV 2 endelig løftet sløret for.

Store ændringer

En sæson med store ændringer.

Det stod allerede klart, da kalenderen stadig skrev 2023.

Her blev det nemlig meldt ud, at ‘Vild med dans’ skulle have en ny vært efter Sarah Grünewald.

Efterfølgende kom det også frem, at flere af danserne ej heller ville vende retur.

Det drejede sig om Jenna Bagge og Morten Kjeldgaard.

Hertil kunne sidste års vinder, Karina Frimodt også fortælle, at TV 2 ikke havde tilbudt hende en plads på dansegulvet i år.

Anne Laxholm sørgede også for, at der blev plads ved dommerbordet, da hun meddelte, at hun forlader programmet.

Siden da har danskerne ventet i spænding på at høre, hvem der mon skal overtage pladsen, og det kan TV 2 nu afsløre.

Artiklen fortsætter under billedet…

Lene
Lene James Mikkelsen. Foto: Lars E Andreasen/TV 2

Har set med helt fra begyndelsen

Der skulle nemlig være tale om Lene James Mikkelsen, som også er et stort navn i danseverdenen.

Ifølge TV 2 så begyndte den i dag 66-årige Lene sin karriere i London tilbage i 1978, og hun har vundet blandt andet VM og EM.

Hun har tidligere haft sin egen danseskole, og i dag arbejder hun som underviser, ligesom hun også dømmer turneringer i hele verden.

Om rollen som ‘Vild med dans’-dommer udtaler Lene:

– Når man som jeg rejser alene så mange dage om året, kan det godt blive lidt ensomt. Så det at blive en del af ‘Vild med dans’-familien og blive en del af et team, det glæder jeg mig til. Jeg har set ‘Vild med dans’ helt fra begyndelsen, og jeg tror, alle elsker at være med, og de har en fest, som jeg gerne vil opleve! Jeg håber, at jeg med min erfaring kan pege helt præcist ud, hvad der skal til for, at nydanseren kan forbedre sig så hurtigt som muligt.

Hvad tænker du om valget? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.

 

Læs mere om...