TV 2 afslører stor nyhed: Badehotellet vender tilbage den 27. januar

Hvis du er en af de mange danskere, som glæder sig til et gensyn med Amanda, Hr. Weyse, Fru Fjeldsø og alle de andre ansatte og gæster på ”Badehotellet”, så er der gode nyheder.

Den populære TV 2-serie vender nemlig tilbage i starten af det nye år.

Det skriver TV 2.

Syvende sæson tager sin begyndelse i sommeren 1940, hvor krigen er kommet, og Danmark er blevet besat.

Amanda slår for første gang dørene op til det nordjyske badehotel, som den nye forpagter af hotellet. Og hun får en hjælpende hånd fra vennen Philip Dupont i køkkenet.

Foto: Mike Kollöffel /TV 2

– Uheldigvis er det Amandas første sommer som ejer af hotellet. Så hun er med god grund spændt på, om gæsterne vil komme, når de er nødt til at rejse den lange vej med tog og rutebil, fordi privatkørsel er blevet forbudt, siger forfatterne Stig Thorsboe og Hanna Lundblad.

Gæsterne finder dog vej til hotellet, men de vil snart finde ud af, at ikke engang badehotellet kan sige sig helt fri fra tyskerne.

Du kan se det første afsnit af sæson syv mandag den 27. januar klokken 20.00 på TV 2 og TV 2 Play.

Exit mobile version