Foto: Mike Kollöffel/TV 2.

TV 2 bekræfter: Premieredatoen på ‘Badehotellet’ ændres

TV 2 har selv meddelt i en pressemeddelelse, at premieredatoen for den populære serie er blevet ændret.

To år.

Så lang tid er det ved at være siden, danskerne sidst tjekkede ind på Andersens Badehotel.

Det var nemlig helt tilbage i 2022, at den seneste sæson af den succesfulde serie blev sendt.

Siden da har fans af serien virkelig måttet væbne sig med tålmodighed, men forhåbentligt bliver det også det hele værd, når 10. og sidste sæson af ‘Badehotellet’ endelig får premiere.

Ved udgangen af sidste år blev det meldt ud, at premieren ville være d. 10. marts på TV 2 og d. 3. marts på TV 2 Play, men nu har de altså valgt at ændre premieredatoen.

Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under billedet…

Badehotellet
Badehotellet. Foto: Foto: Mike Kollöffel/TV 2.

Får snart premiere

Og heldigvis er vi altså ikke ude i at skulle vente endnu længere.

Man har nemlig valgt at lægge premieredatoen, så den passer med premieren på TV 2 Play.

Og det er der en god grund til.

– TV 2 ensretter fremover alle premieredatoer, så det er tydeligere for seerne, hvornår nye programmer har premiere på både streaming og flow-tv. Det betyder, at flere programpremierer fremrykkes og publiceres samme dag på tværs af platforme. Nyt indhold kan dog fortsat som udgangspunkt ses fra morgenstunden på TV 2 Play, skriver TV 2 i pressemeddelelsen.

Derfor bliver det altså d. 3. marts, at danskerne får deres gensyn med ‘Badehotellet’.

Og det lader altså til, at der bliver godt med spænding.

– I den tiende og sidste sæson er vi nået til sommeren 1946. Den tyske besættelse er fortid, og gæsterne ankommer fulde af optimisme og lyst til at vende tilbage til den ubekymrede tid før krigen. Men alle skår er ikke klinkede, og pludselig befinder det lille hotel sig i et skæbneår, hvor gæster og ansatte er nødt til at stå sammen, hvis ikke det, de holder allermest af, skal gå tabt, skriver TV 2 også.

Hvor er det dejligt at høre!

Glæder du dig til ‘Badehotellet’? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.