Lasse Lagoni/TV 2

TV 2 bekræfter: ‘X Factor’ flyttes igen – her er årsagen

Du skal lige væbne dig med lidt ekstra tålmodighed, hvis du havde håbet på at tænde for ‘X Factor’ om fredagen.

Hvis du zapper over på TV 2 fredag aften klokken 20 i håbet om at se det nyeste afsnit af ‘X Factor’, så kan jeg godt afsløre, at du vil blive en anelse skuffet.

Det vil nemlig slet ikke være Thomas Blachman, Simon Kvamm og Oh Land, som dukker op på skærmen på dette tidspunkt.

Underholdningsprogrammet er nemlig blevet flyttet for anden uge i træk.

Det bekræfter TV 2 over for Newsner.

I stedet vil ‘X Factor’ først blive sendt lørdag klokken 20.

I sidste uge var det det store hyldestshow til dronning Margrethe, der resulterede i, at ‘X Factor’ blev flyttet, men nu er der selvfølgelig en anden årsag.

Artiklen fortsætter under billedet…

Factor
X Factor-dommerne Foto: Lasse Lagoni

Sender håndbold i stedet

Det er dog endnu en begivenhed, der kræver, at de rød-hvide farver stadig bliver båret med stolthed, så vi håber ikke, at du har pakket dannebrog for langt væk endnu.

Til Newsner fortæller TV 2, at det selvfølgelig er på grund af håndbold-em, at underholdningsprogrammet er blevet flyttet til om lørdagen.

‘X Factor’ har nemlig måttet give pladsen til det danske håndboldlandshold, der på fredag møder vores skandinaviske naboer fra Sverige.

TV 2 fortæller dog også, at man ikke behøver at vente helt til lørdag.

Afsnittet bliver nemlig allerede tilgængeligt fredag morgen på TV 2 Play.

Hvad tænker du om udmeldingen? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.