Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix

TV 2-profil ramt af blodprop i hjernen

Tour de France-eksperten Henrik Jul Hansen blev i denne uge indlagt med en blodprop.

Den rutinerede Tour de France-ekspert Henrik Jul Hansen er blevet ramt af en blodprop i hjernen.

Det bekræfter hans kone, Karin Trillehøj, til Ekstra Bladet.

– Han er i et genoptræningsforløb nu på Glostrup. Han blev indlagt i mandags med en blodprop i hjernen, siger hun og tilføjer:

– Han blev indlagt på Rigshospitalet, men blev overflyttet til deres Glostrup-afdeling, hvor alle eksperterne er. Det skal have lov at have sin tid.

Artiklen fortsætter under billedet…

Henrik Jul Hansen
Henrik Jul Hansen. Foto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix

Var med i over 20 år

Gennem godt og vel 450 etaper var han ved roret, når danskerne skulle guides gennem Tour de France.

Han blev ansat som fast ekspert tilbage i 2001, hvorefter han i mere end 20 år var en del af dækningen, inden han stoppede i 2022.

Henrik nåede derfor at være med til at dække, da Jonas Vingegaard vandt Tour de France første gang.

Afslutningsvis fortæller Karin Trillehøj, at Henrik er uden for livsfare.

Hvor er det trist at høre.

Vi sender de varmeste tanker til Henrik og Karin!