TV-kokken Claus mistede en nær ven for få måneder siden, og det bragte tårerne frem, da hans enke efterfølgende overrakte ham en særlig gave i Aftenshowet.
Det har berørt TV-kokken Claus Holm dybt, at han for få måneder siden mistede sin nære ven Tommy Raabo Fischer, der døde blot 43 år gammel.
Den afdøde kok havde tidligere medvirket i TV-programmet ‘Fem fede kokke’, og han døde pludseligt i sit hjem den 8. juni, hvor han efterlod sig hustru og to små børn.
Under et interview i Aftenshowet mandag aften blev Claus Holm meget rørt, da vennens enke sendte en videohilsen, hvor hun roste ham for at have lagt sin livsstil om.
– Min gode ven dødsangsten kom på besøg den dag, Tommy døde. Og jeg gik fuldstændig ned med flaget sådan for mig selv – men Anne (Claus Holms kone red.) hun vidste det godt, siger han ærligt i interviewet.
Vennen var elsket
Efterfølgende blev Claus Holm så overrakt en fin orden med en sommerfugl på vegne af vennens kone, der symboliserer hans afdøde ven.
Det bragte tårerne frem hos kokken, der understreger, at gaven betød “alt” for ham og lovpriste vennen for at være god, nem at tale med og én, han altid vidste, hvor han havde.
Claus Holm understregede også, at vennen efterlod sig et kæmpe ar hos ham, da han døde, og at kokken selv virkelig satte ind på den sunde livsstil efter dødsfaldet.
Savn er stort
Afdøde Tommy motiverer ham nemlig, og TV-kokken har nu forsvoret, at han skal ende ligesom ham, fordi han ved sin død har efterladt et stort savn hos sine børn.
Når først døden har meldt sig, så er det nemlig for sent at være der for sin familie, understreger Claus Holm, for man er elsket, og børnene vil gerne have deres forældres nærvær.
Hvor er det bare en rørende historie!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!