Tv-vært Cecilie Hother tog på drømmerejse og sagde så sit job op: ‘Der ligger mange snakke og overvejelser bag’

Troels Gregers Honoré og Cecilie Hother. Rød løber og premiere på Top Gun Maverick med Tom Cruise. Imperial Bio i København, tirsdag 24. maj 2022.

Den tidligere tv-vært har lagt sit liv fuldstændigt om, blandt andet motiveret af tabet af sin ufødte søn.

I marts 2019 kunne tv-vært Cecilie Hother dele den tragiske nyhed, at hun havde mistet sin ufødte søn, som hun ventede sammen med kæresten, Thomas Gregers.

Siden har den 43-årige tv-vært, som mange især kender som tidligere vejrvært på TV 2, været meget åben omkring sine følelser i forbindelse med tabet af sønnen, som fik navnet Karl.

Blandt andet har hun fortalt, at hun udover støtte og kærlighed, desværre også modtog hadbeskeder på nettet efter at have delt det store tab med sine følgere.

Foto: Emil Agerskov/Ritzau Scanpix

‘Drøm mindre, gør mere’

Cecilie Hother og manden Thomas Gregers, har udover deres afdøde søn Karl, også børnene Ellinor og Aksel, der er født i henholdsvis 2016 og 2020, og det var både børn og forældre, der i oktober 2021 pakkede taskerne for at tage på  fire måneders rundrejse i Fransk Polynesien og Sydamerika.

Før afrejse havde hun bedt om orlov fra jobbet som vejrvært på TV 2, og som planlagt vendte hun tilbage til skærmen 1. februar 2022. Men allerede efter et par uger tilbage på arbejdet sagde hun sit job op.

– En stor motivation og ledestjerne i mit liv har været tabet af Karl. For det var efter ham, jeg begyndte at formulere mit motto: ‘Drøm mindre, gør mere’, fortæller hun til B.T og uddyber, at tabet gjorde hende bevidst om livets skrøbelighed.

Det betyder dog ikke, at den nu tidligere tv-vært har ligget på den lade siden da. Hun afslører overfor mediet, at efteråret blandt andet byder på en foredragsturné, freelancearbejde for TV2 og en podcastserie om mobning.

Selvom der er nok i kalenderen, har der været mange overvejelser i forbindelse med hendes afsked med sin faste kontrakt:

– Min historie lyder, som om jeg ‘bare’ gør både det ene og et andet. Sådan er det ikke. Der ligger mange snakke og overvejelser bag at blive selvstændig. For der er en økonomisk risiko og en stor usikkerhed forbundet med det, siger hun til B.T og fortæller også, at hun nu føler sig mere hel end hun har gjort siden tabet af Karl.

Vi ønsker dig alt det bedste, Cecilie!

Forstår du hendes valg?

Del gerne dine tanker med os i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!

Exit mobile version