Den populære TV-vært Lene Beier er dette forår i fuld gang med at optage en række udsendelser, der skal fornøje seerne.
Der er masser at glæde sig til i denne tid, hvor TV-vært Lene Beier er trukket i arbejdstøjet og er i fuld gang med nye sæsoner af sine populære programmer.
Det er livsstilsprogrammet “Vi drukner i rod” og seer-klassikeren “Landmand søger kærlighed”, som TV-værten i øjeblikkket arbejder på.
Sidstnævnte program har holdt Lene Beier beskæftiget siden 2015, men hun er stadig lige vild med at være vært for datingprogrammet.
– Jeg har ikke mødt de nye landmænd endnu, så det glæder jeg mig rigtig meget til, siger hun til BILLED-BLADET.
LÆS OGSÅ: Lene Beiers mand med stor nyhed: Bliver TV-vært på eget program
LÆS OGSÅ: Spændt Lene Beier afslører nyt projekt: Her er hendes store karriere-nyhed
LÆS OGSÅ: Lene Beiers opsang til danskerne: Stop med at smide skrald i naturen
Michael gjorde indtryk
Lene Beier og holdet har da også haft succes med at koble en række par i TV-programmet, og særligt har hun set på med glæde, hvordan Michael fik sin Vibse tilbage i 2016.
– Noget af det, jeg husker allerbedst er første gang, jeg mødte Michael på Langeland. Han turde ikke kigge mig i øjnene og kunne næsten ikke sige noget, da vi mødte hinanden, har Lene Beier tidligere udtalt til BILLED-BLADET.
Lene Beier regner med at være færdig med de nye optagelser omkring Sankt Hans, efter hun har haft en rigtig dejlig påske sammen med sin familie, hvilket hun allerede har indviet sine fans i.
– Vi skal lave alle mulige ting. Min mand Anders, drengene og jeg har delt dagene op, så alle har en dag, hvor de bestemmer, hvad vi skal lave, sagde TV-værten til BILLED-BLADET før påsken.
Det var så her meningen, at familien skulle ud og køre i gokart, på fisketur i Øresund og massagen – sidstnævnte var noget, Lene Beier havde sat på dagsordenen.
Vi glæder os til at se med i næste sæson!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!