Uffe Ellemann-Jensen begraves tirsdag: ‘Han har selv planlagt bisættelsen før sin død’

Uffe Ellemann-Jensen, der er bedst kendt blandt danskerne som tidligere venstre-formand og udenrigsminister, gik bort søndag den 19. juni i en alder af 80 år.

I et opslag på Facebook afslører hans søn, Jakob Ellemann-Jensen, som er den nuværende formand for partiet Venstre, at hans elskede far skal bisættes på tirsdag den 28. juni i Holmens Kirke.

– Han har selv planlagt bisættelsen før sin død. For vores far vidste godt, at det snart var tid til at tage afsted, og derfor var han som sædvanligt et skridt foran os andre, skriver Jakob Ellemann-Jensen i opslaget.

80-årige Uffe Ellemann-Jensne døde efter længere tids kamp mod kræft, og den nærmeste familie var samlet omkring ham, da han trak sit sidste åndedrag.

Jakob Ellemann-Jensen måtte eksempelvis skynde sig hjem fra folkemødet på Bornholm for at sige farvel til sin far.

Foto: Wiki Commons/Baltic Development Forum

Han har flere gange givet udtryk for savnet af sin far, som han delte mange interesser med, og hvis fodsspor han karrieremæssigt har fulgt.

– Det er aldrig nemt at sige farvel til dem, man holder af. Men vores far levede sit liv fuldt ud, og vi glæder os derfor til at fejre hans liv og alt det, han har betydet for os og mange andre en sidste gang, når vi steder ham til hvile, står der i opslaget.

Han bruger samtidig anledningen til at takke alle dem, der har været der for ham og hans familie efter faderens død.

Du kan læse det fulde opslag herunder:

Kære alleMange tak for al jeres kærlige og venlige opmærksomhed og de mange, mange hilsener til min familie og til mig…

Posted by Jakob Ellemann-Jensen on Tuesday, June 21, 2022

Uffe Ellemann-Jensen efterlader sig sin hustru, Alice, sine fire børn og ti børnebørn.

Må han hvile i fred. Vores tanker går til de efterladte. Hjælp os gerne med at sende dem en venlig hilsen i kommentarfeltet på Facebook.