Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Ulf Pilgaard åbner op om sorgen efter at have mistet sin søn: ‘Han er jo stadig min søn’

Den 80-årige komiker og skuespiller, Ulf Pilgaard, mistede sin søn tilbage i marts måned.

Sønnen Mikkel Pilgaard blev blot 49 år gammel, og har efterladt hele familien i en stor og dyb sorg.

Da nyheden nåede ud til offentligheden dengang, havde Ulf Pilgaard ikke lyst til at fortælle nærmere om, hvorfor hans søn mistede livet i så ung en alder. Senere kom det frem, at sønnen var skizofren.

I et længere interview med damebladet ‘Alt for damerne’ fortæller Ulf Pilgaard nu om livet med en meget syg søn.

– Som skizofren havde han ingen sygdomserkendelse, og derfor tog han ikke den medicin, der var nødvendig, fortæller den 80-årige skuespiller til bladet.

Han forklarer, at sønnen i stedet for ’selvmedicinerede sig’ med junkfood, alkohol og hash.

Ulf Pilgaard, Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

– Når han var påvirket, var han fuldstændig umulig, og så̊ kunne man ikke kommunikere med ham. Han skiftede nærmest personlighed.

For de pårørende har situationen også været meget hård, og det er ikke blevet lettere efter, at de har mistet deres elskede.

– Jeg var nødt til at fortrænge det lidt, og samtidig er det overhovedet ikke fortrængt, for det ligger der jo bare. Det er jo så̊ forfærdeligt at miste … han er jo stadig min søn. Mit barn, siger Ulf Pilgaard til Alt for damerne.

Ulf Pilgaard er blandt andet kendt fra Cirkusrevyen, hvor han har været med hvert år siden 1986. Desuden har han medvirket i film såsom ‘Nattevagten’ og ‘Ole Bornedal’

At miste et barn er noget af det hårdeste. Må han hvile i fred. Vores tanker går til de efterladte.

Hjælp os gerne med at sende dem opmuntrende beskeder i kommentarfeltet på Facebook.