Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Ulf Pilgaard afslører: Har fundet kærligheden igen

Ulf Pilgaard har god grund til at smile for tiden.

Den folkekære skuespiller – som fylder 80 år om ganske få dage – har nemlig fundet kærligheden igen.

Det skriver BILLED-BLADET.

Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

– Ja, jo, jeg ser en, der er speciel, men i min alder skal man jo være lidt forsigtig. Der kan ske så meget. Hun kunne jo også – mod forventning naturligvis – blive træt af mig. Vi går stille frem, siger Ulf Pilgaard til BILLED-BLADET.

Kvindens navn er Annette, hun er 55 år gammel, og de to har kendt hinanden i mere end et år. Men ifølge Ulf Pilgaard tager de det altså stille og roligt.

For fire år siden – i år 2016 – mistede Ulf Pilgaard Gitte, som havde været hans hustru gennem 46 år. Gitte døde af den uhelbredelige sygdom Huntingtons chorea.

Farvel til cirkusrevyen

2020 var året, hvor Ulf Pilgaard skulle have fejret sit 40 års jubilæum i Cirkusrevyen, og han havde besluttet, at det også skulle være hans sidste sæson.

Dette satte coronavirussen og nedlukningen af Danmark dog en stopper for, da Cirkusrevyen besluttede at aflyse årets forestillinger, og jubilæet er nu udskudt til næste år:

– Det er rigtig ærgerligt, at vi ikke kan gennemføre revyen i år, men jeg er meget glad for, at Ulf har sagt ja til at være med på holdet til næste år. Vi glæder os til at se alle de mange dejlige gæster igen i 2021 til et brag af en revysæson, når vi endelig kan mødes igen og fejre Ulf, lød det fra Lisbet Dahl i en pressemeddelelse.

Sikke en dejlig nyhed! Nu ønsker vi stort tillykke med kærligheden og alt godt fremover.