Gennem 40 sæsoner har den folkekære Ulf Pilgaard været en del af Cirkusrevyen. Men snart er det slut.
Når kalenderen viser 2020, takker 78-årige Ulf Pilgaard nemlig af.
Det oplyser Hammer PR ifølge Ekstra Bladet i en pressemeddelelse.
Næste år vil publikum også få fornøjelsen af Ulf Pilgaard, men derefter er det altså slut. I et interview med BT har Ulf Pilgaard da også tidligere udtalt, at han ville være færdig med cirkusrevyen, når han havde rundet sæson 40.
– Næste år er min sidste omgang, for 40 er et pænt rundt tal. Det bliver 40. gang i 2020, plus at jeg bliver 80 år til næste år, sagde Ulf Pilgaard til BT.
Han fortalte også, at han ville bruge sin tid på familien og særligt børnebørnene i stedet for den populære revy.
I forbindelse med premieren på årets cirkusrevy fortalte Ulf Pilgaard til BILLED-BLADET, hvad han især vil savne ved cirkusrevyen:
– Jeg kommer helt sikkert til at savne de her premierer, når jeg stopper. Selvom jeg har spillet masser af dramatiske hovedroller på teatre igennem tiden, kan følelsen af de her premierer ikke sammenlignes med andet, fordi der er en speciel fest over det, sagde Ulf Pilgaard til BILLED-BLADET.
Sidste år blev Ulf Pilgaard ramt af sygdom og var derfor nødt til at trække sig fra Cirkusrevyen. Han havde følt sig utilpas på scenen og blev efterfølgende indlagt i for en kort periode. Han fortalte dog efterfølgende, at det ikke var noget alvorligt.
Det vides endnu ikke, hvem der afløser Ulf Pilgaard. Hammer PR oplyser, at det nye revyhold vil blive afsløret den 25. juni på Dyrehavsbakken.
Nu takker vi Ulf Pilgaard for mange gode grin og ønsker ham alt det bedste fremover! Del gerne denne artikel med dine Facebookvenner, så de også kan læse historien.