Ulla Vejby fortæller, at det var ganske særligt for hende at indspille sæson seks af Tv 2 Charlie-serien af en helt speciel årsag.
Der er i den grad sket meget i ‘Sygeplejeskolen’ i år.
Udover alle har skulle forholde sig til den nye arbejdsgang på grund af den store brand, så er der i den grad sket noget på det personlige plan også.
Nina er blevet rodet endnu mere ind i kærlighedstrekanten med de to mænd i hendes liv, Anna har sagt farvel til Ole og har i stedet kastet opmærksomheden på turnuslægen Fischer, Peter Rømer er begyndt at drømme om en familie og Bjørn og Marie er taget til England – for bare at nævne nogle af de mange ting, der er sket i den nyeste sæson.
Siden seriens start har Ulla Vejby haft rollen som Else, en karakter der i den grad også har været gennem en større udvikling gennem årene.
Nu fortæller skuespilleren til Newsner, hvorfor det var noget særligt for hende at indspille den seneste sæson af ‘Sygeplejeskolen’.
Derfor var det særligt at indspille ‘Sygeplejeskolen’ i år
De første fem sæsoner er serien blevet indspillet på Sct. Hans hospital i Roskilde, men i sjette sæson rykkede holdet over til Risby Studierne i Albertslund.
Selvom alle de skuespillere fra serien, som Newsner har talt med, sætter pris på at være flyttet over i studiet, så har det været ekstra særligt for Ulla Vejby.
– Jeg har altid elsket at være ude på Sct. Hans, fordi der er så smukke rammer. Jeg siger dig, nogle smukke morgener vi er mødt ind til. Der er det ikke autentisk på samme måde herude, siger Ulla Vejby til Newsner og fortsætter:
– Men her er for mig en helt særlig fornemmelse at træde ind på gårdspladsen og ind i studiet, fordi det er et sted, jeg holder rigtig meget af, fordi jeg har lavet ‘Badehotellet’ herude i ti år.
Rutinerne tog derfor hurtigt over den første tid ude i studiet for Ulla Vejby.
– Den første måneds tid skulle jeg lige vænne mig til, når jeg gik ind ad dørene til selve studiet, så var det noget andet. Min krop har vænnet sig til, at ”Så går jeg forbi der, så går jeg forbi værelsesgangen, så kommer jeg over i køkkenafdelingen, bum bum bum”, så det har været særligt, fortæller Ulla Vejby.
Hun understreger, at det var været super hyggeligt at komme derud og sige goddag til alle tingene igen. Desuden er det ikke kun stedet, som hun kunne sige goddag til igen. Flere af folkene bag kameraet var også de samme, hvilket blot forstærkede den hyggelige stemning.
Du kan se ‘Sygeplejeskolen’ på TV 2 Play.
Hvad synes du om denne sæson af ‘Sygeplejeskoen?’ Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt på Facebook.