Ulla Vejby siger farvel til ‘Badehotellet’: Nu sætter hun ord på følelserne omkring afslutningen

Skuespilleren Ulla Vejby er blevet danmarksberømt gennem rollen som Edith i ‘Badehotellet’, men nu er det et endegyldigt farvel til den populære TV-serie.

Mandag aften var der gallapremiere på TV-serien ‘Badehotellet’, der nu bliver afsluttet efter ti sæsoner på TV 2.

Som en af de meget populære biroller i serien spiller skuespilleren Ulla Vejby med som stuepigen Edith, og hun var naturligvis også med, da de første tre afsnit af sidste sæson blev vist for et særligt publikum.

For hende har det betydet rigtig meget at medvirke, for hun er virkelig blevet kendt igennem serien og har spillet rollen igennem nogle vigtige år i sit liv.

– Jeg bare virkelig, virkelig spændt på i aften det der med, at nu skal folk se det. Nu skal vi have den der umiddelbare reaktion – har vi ramt det, som vores publikum godt kan lide?, siger Ulla Vejby til Newsner Danmark.

Serien er slut

Den sidste sæson af ‘Badehotellet’ sendes i ni afsnit fra søndag den 3. marts, og der bliver både et gensyn med tidligere karakterer men også nye, når serien afrundes.

Den hurtigtsnakkende stuepige Edith er selvfølgelig på plads i køkkenet, og Ulla Vejby har glædet sig til gallapremieren, selv om hun lige må sluge, at serien nu er helt slut.

– Jeg synes, vi har fået sat et punktum, jeg er tilfreds med og stolt af. Så nu er det bare at høre folkets dom. Det har været en virkelig, virkelig stor oplevelse for mig, siger hun ærligt.

Ulla Vejby Ena Spottag
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

‘Sygeplejeskolen’ venter

Skuespilleren understreger, at det både gælder professionelt og personligt, fordi hun blandt andet har født to børn undervejs, mens hun har lavet ‘Badehotellet’.

– Kan du sige noget overhovedet om den kommende sæson uden at afsløre for meget?

– Jeg kan sige, at folk kan virkelig godt glæde sig. Jeg er slet ikke bekymret for, at folk skal se det, fordi jeg synes, der blevet lavet sådan en rigtig god blanding af gamle kendinge, som man får lov til at støde på igen og så nye elementer. Det bliver sådan en rigtig fin cocktail, siger Ulla Vejby.

Serie venter

Derfor beskriver Ulla Vejby det som en meget særlig tid, der nu er ovre, og nu ser hun frem til at indspille flere sæsoner af ‘Sygeplejeskolen’, hvor der startes nye optagelser om nogle måneder.

Desuden ser skuespilleren også frem til at spille teater samt revy til sommer samt afholde koncerter, afslører hun.

Vi glæder os til at se premieren på søndag!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!