Ulrik Wilbek ramt af svær lidelse: ‘Det påvirker mig rigtig meget’

Foto: Morten Lee Pedersen/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Lidelsen kom bag på Ulrik Wilbek, som nu er nødt til at melde afbud til fremtidige arrangementer på grund af situationen.

Ulrik Wilbek, som er borgmester i Viborg Kommune, er pludselig blevet ramt af en svær hørelidelse.

Det betyder, at han nu er ved at miste hørelsen på sit højre øre. Det åbner han nu op om, ifølge TV 2.

Foto: Morten Lee Pedersen/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Pludselig døvhed

I starten af august kunne Ulrik Wilbek for første gang mærke, at alt ikke var som det plejede.

Han kunne nemlig mærke gener på sit ene øre og valgte at gå til ørelægen.

Herefter fandt Ulrik Wilbek ud af, at han lider af hørelidelsen ‘sudden deafness’, som kan oversættes til pludselig døvhed.

– Det påvirker mig rigtig meget. Der er ikke ti sekunder, hvor jeg ikke tænker over, at der er en meget voldsom susen for mit øre, siger Ulrik Wilbek ifølge TV 2.

Passer på sig selv

Ifølge TV 2 får de fleste hørelsen tilbage igen efter nogen tid, efter at de bliver ramt af ‘pludselig døvhed’.

Men sådan blev det ikke for Ulrik Wilbek.

Hans hørelse er særligt påvirket i store forsamlinger, og for at passe på sig selv bedst muligt er han derfor nødt til at aflyse visse fremtidige arrangementer, skriver TV 2.

Ud over det vil hørelidelsen ikke få betydning for Ulrik Wilbeks arbejdsliv, da han ifølge TV 2 kan løse de fleste opgaver til trods for lidelsen.

Læs også: Prinsesse Marie taler ud for første gang: Min datter bliver mobbet

Send gerne din støtte til Ulrik i kommentarsporet under artiklen på Facebook.

Exit mobile version