Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix

Umut Sakarya i trafikuheld: På vej til hospitalet

Kokken har været i et harmonikasammenstød og er på vej til hospitalet.

Den kendte kok Umut Sakarya er lige nu i Japan, hvor han skal møde nogle af verdens bedste knivproducenter og optage ‘På jagt efter verdens bedste kniv’. I serien som den 33-årige kok har på YouTube rejser han rundt i verden, hvor forskellige produkter bliver lavet med respekt og kærlighed.

Lige nu er han taget til Japan for at undersøge produktionen af knive, men turen er startet ud på den værste måde.

Kokken fortæller nu på Instagram, at han har været i et trafikuheld.

Deler billede fra ulykken

Det er Umut Sakarya selv, der fortæller om trafikuheldet.

– Vi har lige været i et harmonikasammenstød på motorvejen i Japan. Heldigvis kørte vi i en sikker bil, og alle havde sikkerhedsseler på, hvilket gjorde, at vi ikke har fået alvorlige skader, skriver Umut Sakarya på Instagram.

Her har han delt et billede af bagsmækken på bilen. Her kan man se, at den har fået en ordentlig bule og at glasset i vinduet er røget.

Men selvom der ikke er sket noget alvorligt, så skal de tjekkes igennem, så man er sikker på, at der ikke er sket noget med dem.

Her kommer han også med en vigtig opfordring til alle.

– Lige nu er vi på vej til et hospital for at blive tjekket. Pyha, det er første gang, vi har været ude for et trafikuheld. Husk sikkerhedsselen, også når du sidder bagi, skriver Umut Sakarya.

Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.

Umut Sakarya blev især et kendt ansigt, da han stod bag Guldkroen. I 2019 deltog han i ‘Vild med dans’. Her trak han sig på grund af de mange negative kommentarer.

Siden har han medvirket i flere programmer som ‘Kender du typen?’, ‘Fem fede kokke’, ‘Over Atlanten’ og ‘Hvem holder masken?’.

Hvor er det godt, at der ikke er sket mere. Nu sender vi varme tanker til Umut Sakarya.

Lad os hjælpes ad med at dele hans vigtige budskab om, at man altid skal huske selen.