Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Under et halvt år efter Lars Høghs død: Nu har enken solgt huset

Efter mindre end et halvt år alene i rækkehuset i Odense, har Lars Høghs enke solgt deres fælles hjem.

Efter længere tids kamp mod kræft kom det i starten af december frem, at Lars Høgh var død.

Den populære målmand blev bare 62 år.

– Det er med ubeskrivelig sorg, at vi må meddele, at vores højt elskede, livsglade og altid positive Lars er sovet stille ind her til aften, lød der fra familien dengang.

Han fik konstateret kræft i bugspytkirtlen i august 2018, og var siden blevet erklæret rask. Desværre blev han ramt af flere tilbagefald i sin kræftsygdom, senest i august sidste år.

Han efterlod sig hustruen Tine og parrets to børn. Den ene er den kendte tv-vært Josefine Høgh.

Lars og Tine Høgh ses her til Danish Rainbow Awards 2020 i Cirkusbygningen. Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Har solgt huset

Siden Lars Høghs død har enken Tine Høgh boet i parrets fælles hjem i Odense, men nu har hun ifølge SE og HØR solgt huset.

Det 105 kvadratmeter store rækkehus er ifølge ugebladet blevet solgt for 5.495.000 kroner.

Nu hjælpes vi ad med at ønske Tine Høgh og resten af familien god vind fremover.

 

Læs mere om...