Usædvanligt og aldrig set før – ekspert udtaler sig om prins Joachims flytning

Det var en opsigtsvækkende nyhed i ind- og udland, da kongehuset onsdag afslørede, at prins Joachim flytter til Paris sammen med familien på grund af en militæruddannelse.

Prins Joachims beslutning om at flytte fra Danmark til Frankrig bliver af Lars Hovbakke Sørensen, historiker og kongehusekspert, blandt andet kaldt for udsædvanlig.

– Det er jo sket før, at man i det danske kongehus har ladet centrale medlemmer tage en uddannelse i udlandet. Det har man også set med kronprins Frederik, så den del er ikke så usædvanlig, men det usædvanlige er, at det denne gang er i forbindelse med en militæruddannelse. Det er aldrig set før, så på den måde er det meget usædvanligt, siger Lars Hovbakke Sørensen til Ekstra Bladet.

Mister ikke sine protektioner i Danmark

Flytningen kommer ikke til at medføre ændringer i forbindelse med prins Joachim og prinsesse Maries protektioner og samarbejdspartnere, som de kan beholde.

– Der er ingen tvivl om, at han stadig vil være en væsentlig del af det danske kongehus. Han skal jo kun være væk i et års tid, men han er oplagt at vælge, fordi han jo i forvejen har et bånd til og opgaver i militæret. Nu får han mulighed for at blive briefet om, hvad der rører sig i hele verden – blandt højtstående politikere og militærfolk – på en helt ny måde, siger Lars Hovbakke Sørensen til Ekstra Bladet.

Historisk set har kongehuset altid haft et tæt bånd til militæret, og derfor kan uddannelsen styrke broen mellem kongehuset og den politiske og militære verdenssituation.

Uddannelsen finder sted seks dage ugentligt og består af to dele, der afvikles ved henholdsvis Centre des Hautes Études Militaires (CHEM) og Institut des Hautes Études de la Défense Nationale (IHEDN), skriver Kongehuset, som også nævner, at den franske forsvarsminister inviterede Joachim til at deltage i uddannelsen i forlængelse af det franske statsbesøg i Danmark sidste år.

Læs også: Prinsesse Maries reaktion: Sådan bliver det at forlade Danmark

Det må siges at være en spændende – om end usædvanlig – nyhed fra prins Joachim og hans familie! Del gerne artikelen med dine venner på Facebook, så de også kan holde sig opdateret på Joachims store beslutning.

Exit mobile version