ITV/DR

Usikkerhed om fremtiden for ‘Vera’: Derfor kan den populære tv-serie forsvinde helt

Krimiserien ‘Vera’ er populær både i hjemlandet, men også her i Danmark. Lige nu er der usikkerhed om, hvorvidt der bliver optaget en ny sæson.

Seriens helt store stjerne Brenda Blethyn siger, at der er dialog om det.

Den sure og kæphøje, men også charmerede og varme detektiv Vera Stanhope er en kæmpe seerfavorit i Danmark – også selvom serien er fra Storbritannien.

Folk elsker også, hvordan det britiske landskab er skildret så smukt, mens Vera og hendes kollegaer løser mordmysterier. Der er med andre ord meget at værdsætte i serien.

Gruppen, der stopper de kriminelle i det engelske landskab, er udover Vera (spillet af Brenda Blethyn), Aiden Healy (spillet af Kenny Doughty), Joe Ashworth (spillet af David Leon) og selvfølgelig veteranen Kenny Lockhart (spillet af Jon Morrison).

I Danmark har man kunnet se serien på blandt andet DRTV, og til dem, der elsker detektivdramaet, så kom der et særligt afsnit af serien i december som en ekstra julegave.

Det var nemlig en julespecial, der samtidig også fungerede som Kenny Doughtys afsked med serien.

Doughtys farvel kunne meget vel have været det sidste søm i kisten for serien, da Brenda tidligere har udtalt, at hun var ved at forlade serien, hvis ikke David Leon havde valgt at komme tilbage.

Gammel makker vendte tilbage

Joe Ashworth vendte tilbage i sæson 13, som fik premiere i Storbritannien i begyndelsen af januar og stopper igen d. 21.

Danskerne skal derfor vendte på at høre mere om, hvordan sæson 13 får premiere herhjemme, men i hjemlandet handler usikkerheden om, hvad der skal ske med serien.

Serien er nemlig baseret på forfatteren Ann Cleeves bøger, og siden 2011 er det blevet til over 50 afsnit.

Brenda Blethyn blev for nylig spurgt ind til seriens fremtid, og om hun og de andre skuespillere var klar til en ny sæson, og hendes svar gør ikke usikkerheden mindre.

Artiklen fortsætter under billedet…

Vera
Vera. Foto: ITV/DR

Intet er planlagt

– I øjeblikket er der intet planlagt, skulle hun have sagt ifølge Mirror.

Dog stopper det ikke her.

– Men det betyder ikke, at de ikke diskuterer det. Måske kommer der en slutning. Jeg ved ikke. Ann Cleeves er også ved at skrive sin Vera-bog nummer 11. Så det er der også at overveje. Men en hel serie? Det tror jeg ikke. Vi får se, lyder det ifølge mediet.

Hertil sætter hun igen ord på, hvad det betød for hende at få David Leon tilbage.

– Efter vi filmede “The Rising Tide” i slutningen af 2022, havde jeg ikke lyst til at undvære Kenny Doughty, som havde besluttet sig for at stoppe. Men jeg sagde: “Jeg vil overveje det, hvis du kan se, om David Leon er tilgængelig for at vende tilbage som Joe Ashworth, fortæller Brenda og fortsætter:

– Det gjorde de, og her er jeg. Jeg var knust, da David stoppede efter fjerde sæson, og jeg var lige så glad, da jeg hørte, at han kom tilbage, fordi forholdet mellem Vera og Joe fungerede så godt.

Håber du på mere ‘Vera’? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.