Foto: Shutterstock

Sådan vinder du en frokost med dronning Margrethe – kommune vil trække lod om pladser ved bordet

Lige nu kan ti helt almindelige danskere få en oplevelse for livet. Det er nemlig muligt at vinde en frokost med dronning Margrethe.

Når dronning Margrethe tager ud til indvielser, kommer på besøg med sommertogtet eller er på en af de mange andre opgaver rundt omkring i landet, er der altid mange mennesker som møder frem for at hilse majestæten velkommen. For de fleste bliver det blot til et blik på lang afstand, mens andre er mere heldig og kan hilse på hende. Men nu kan ti danskere få en helt unik oplevelse – de kan nemlig vinde en plads ved det kongelige frokostbord, når dronning Margrethe besøger Nyborg den 31. maj i forbindelse med årets sommertogt. Det skriver Nyborg Kommune på deres hjemmeside.

I dag hedder hovedstaden i Danmark København, og her træffes mange af de vigtigste beslutninger, men i middelalderen var det andre steder i landet som havde magten. I 1282 blev det en fast tradition, at der skulle holdes Danehof på Nyborg Slot, hvor kongen og stormændene mødtes for at forhandle om rigets store anlæggender.

Ifølge Nyborg Kommune bliver en lille del af dette vakt til live, når dronning Margrethe besøger Nyborg, og der bliver afholdt en frokost. Som på Danehoffets tid bliver det muligt for borgere at deltage.

Sådan vinder du en plads
10 heldige borgere kan blive inviteret med, men for at deltage i lodtrækningen er der et par ting som du skal leve op til:

Du skal bo i Nyborg Kommune og du skal være fyldt 18 år.

Hvis du er interesseret i lodtrækningen, skal du bare indsende dit navn, men du har også mulighed for at indse en ven eller familiemedlems navn. Hvis du sender dit navn ind, godkender du samtidigt, at navnet på offentliggøres.

Nyborg kommune oplyser, at navnet kan indsendes på flere måder:

Læg mærke til: Nyborg Kommune skal have modtaget din indstilling senest den 13. maj 2019, hvorefter deltagerne til frokosten offentliggøres den 20. maj 2019.

Kender du en som ville kunne tænke sig at vinde en frokost med Dronningen? Sørg for at dele artiklen så dine venner kan se dette.