Vejrvært Louise Gade Sig i vild forandring: Sådan tabte jeg mig efter fødslen

Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix

DR-vejrværten Louise Gade Sig har tabt sig drastisk efter fødslen af sin tredje datter, og det har været med hjælp fra en diætist, afslører hun nu.

Den smukke vejrvært Louise Gade Sig er kendt for sit glade smil og sit lange røde hår, når hun med vanlig præcision præsenterer vejret på DR.

Men efter fødslen af sin tredje datter Karla var hun ikke helt sit vanlige jeg, for der havde sneget sig en del kilo på, som bare ikke ville forsvinde igen.

– Det handlede om en følelse af fysisk utilstrækkelighed i livet som mor til tre, ærgrelsen over at føle sig dvask, afslører hun på Instagram.

Vægten gav bagslag

Vejrværten skriver, at hun vejede 90 kilo, da vægten var på det højeste under graviditeten.

Langt hen ad vejen var hun ligeglad på grund af den naturlige proces, men efterfølgende gav de frie tøjler bagslag.

Vægt har dog aldrig været vigtigt for værten, der aldrig har dyrket motion som nogen stor interesse.

Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix

Diætist hjalp

Men nu blev hun lettere stakåndet og kunne ikke passe sit tøj fra før graviditeten.

En kostvejleder hjalp hende derfor i løbet af nogle måneder tilbage til hendes gamle vægt på 64 kilo.

Nøglen til vægttabet var i første omgang regnskab med kalorierne, men hurtigt fandt Louise Gade Sig rytmen med varieret kost, hyppige måltider og light-produkter.

– Efterhånden er det blevet en vane, så jeg tænker faktisk ikke så meget over det mere. Jeg lever bestemt ikke asketisk, skriver hun.

Vejrvært er godt tilpas

I dag kender vejrværten slet ikke sin vægt, og hun pisker ikke sig selv i den retning.

Det vigtigste for hende er, at hun har det godt og føler sig hjemme i sin egen krop.

Hun slutter desuden af med at skrive, at der intet pres har været fra hendes arbejdsplads’ side omkring hendes vægt.

Hvor er det godt gået!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!

Exit mobile version