Ralph Dominguez/Capital Pictures/Ritzau Scanpix

Verdensstjerner begræder tabet af Tina Turner: Her er deres sidste hilsner

Flere af verdens største stjerner har valgt at hylde Tina Turner på de sociale medier.

Øv. I går var en trist dag for musikken. En af musikhistoriens allerstørste stjerner Tina Turner gik bort efter længere tids sygdom.

Det offentliggjorde hendes talsperson, hvilket også senere blev bekræftet på hendes egne sociale medier.

Tryllebandt millioner af fans

– Det er med stor sorg, at vi må fortælle, at Tina Turner er gået bort. Hun tryllebandt millioner af fans over hele verden og har inspireret morgendagens stjerner med sin musik og passion. I dag siger vi farvel til en kær ven, der efterlader os hendes allerbedste værk: hendes musik. Vi sender vores varmeste medfølelse til hendes familie. Tina, vi vil savne dig meget, lyder opslaget.

Der hersker absolut ingen tvivl om, hvor stor Tina Turners indflydelse har været på musikken. Ej heller hendes legendestatus.

Derfor er det også forståeligt, at flere af verdens største personligheder, har valgt at hylde legenden.

Artiklen fortsætter under billedet…

Tina
Tina Turner og Lionel Richie. Foto: Ralph Dominguez/Capital Pictures/Ritzau Scanpix

Hyldes af legenderne

En af dem er Bryan Adams, der tidligere har turneret med Tina Turner.

– Hvil i fred, Tina Turner. Mine kondolencer til Erwin og Tinas familie. Jeg vil altid være taknemmelig for den tid, vi havde sammen på tour, i studiet og som venner. Tak for at fortælle din sandhed og være en inspiration for millioner af mennesker verden over og for at give os din stemme i gave, lyder det fra ‘Summer of 69’-sangeren.

En anden er Rolling Stones-forsangeren Mick Jagger, der begræder tabet af sin gode ven. De to nåede også at optræde sammen med Live Aid i 1985.

– Jeg er så ked af at høre, at min vidunderlige ven Tina Turner er død. Hun var virkelig en begavet kunstner og sanger. Hun var inspirerende, varm, sjov og generøs. Hun hjalp mig så meget, da jeg var ung, og jeg vil aldrig glemme hende, skriver Mick Jagger.

Hendes gode ven Lionel Richie har selvfølgelig også hyldet legenden. Det gør han med en masse billeder af dem sammen samt en rørende hilsen.

– Hvilket liv, hvilket show, hvilket talent! Din modstandsdygtighed var en lektie for alle os andre. Vi vil savne dig, min kære ven! Tak for minderne, skriver han rørende.

Hun var en af de største

Diana Ross har også delt et opslag, hvor hun skriver, at hun er chokeret over nyheden.

– Chokeret. Trist. Jeg sender mine kondolencer til Tina Turners familie og nærmeste, lyder det fra Diana Ross.

Også forsangeren og medstifteren af ‘The Beach Boys’, Brian Wilson, har kommenteret på tabet af Tina Turner.

– Jeg elskede Tina og hendes energi, hun var en af de største. ‘River Deep, Mountain High’ vil altid være en af mine yndlingssange. Og intet slår hendes version af ‘Proud Mary’, skriver han.

Hertil har en af nutidens største stemmer Alicia Keys også delt en hyldest til Tina Turner.

– Hvilken kvinde, hvilket liv, hvilken kriger! Dine sange gav os mod til at træde frem og være os selv. Du er en voldsom kraft som kvinde og som kunstner. Tak, tak, tak af hele vores hjerter, smukke storesøster. Sov sødt. Vi elsker og forguder dig for altid, lyder det fra Alicia Keys.

Du kan se Bryan Adams opslag herunder, eller hvis du trykker HER.

Du kan se Mick Jaggers opslag herunder, eller hvis du trykker HER.

Du kan se Lionel Richies opslag herunder, eller hvis du trykker HER.

Du kan se Diana Ross’ opslag herunder, eller hvis du trykker HER.

Du kan se Brian Wilsons opslag herunder, eller hvis du trykker HER.

Du kan se Alicia Keys opslag herunder, eller hvis du trykker HER.

Hun betød så meget for så mange mennesker. Hvad vil du huske Tina Turner for? Svar os i kommentarsporet og del meget gerne artiklen.