Skuespilleren Viggo Mortensen er blevet nomineret til en Oscar for bedste mandlige hovedrolle.
Selvom den danske film “Den Skyldige” ikke blev en af finalisterne i kategorien “bedste ikke-engelsksprogede film” til dette års Oscar-uddeling, så er lidt dansk stjernestøv over årets show.
Deadline skriver, at skuespilleren Viggo Mortensen med de danske rødder er nomineret for bedste mandlige hovedrolle for sin rolle i “Green Book”, og generelt har den film opnået mange fine nomineringer. Den er også nomineret til årets film og for årets bedste mandlinge birolle.
Skuespilleren har optrådt i mange film, men er især kendt for “Eastern Promises”, “A History of Violence” og ikke mindst som Aragorn i “Ringenes Herre”-trilogien.
Det er ikke første gang Viggo Mortensen er nomineret til en Oscar for bedste mandlige hovedrolle. Han opnåede samme ære i 2008 for “Eastern Promises” og i 2017 for “Captain Fantastic – en ualmindelig far”.
Oscar-uddelingen foregår den 24. februar.
Hvor er det bare sejt gået! Stort tillykke til Viggo Mortensen. Del hvis du også vil ønske skuespilleren tillykke med nomineringen!