Lars E Andreasen/Ritzau Scanpix

‘Vild med dans’ mangler en dommer: Nu giver Silas Holst en status på et eventuelt comeback

Mange danskere håber stadig inderligt på, at den tidligere vinder vender tilbage.

Hvis man bliver bedt om at nævne, hvad man tænker på, når der bliver sagt ‘Vild med dans’, så vil mange sikkert svare “store ændringer”.

Først mistede vi Jens Werner af tragiske årsager, og efterfølgende var det Sarah Grünewald, der fortalte, at hun ville stoppe.

I løbet af sommeren blev det så Anne Laxholms tur til at annoncere sin afsked med programmet, og det har åbnet op for et ægte comeback.

Mange peger nemlig på, at de ønsker at få Silas Holst tilbage, og til B.T. giver han nu en status på muligheden.

Flere er sprunget fra

Der kommer til at kunne ses store ændringer, når du tænder op for ‘Vild med dans’ til september.

For første gang bliver det Martin Johannes Larsen og Cilia Trappaud, der skal stå i spidsen for programmet.

Cilia blev annonceret som den nye vært i begyndelsen af august, og hun skal tage over for Sarah Grünewald, der forlod programmet efter den seneste sæson.

Hertil bliver der nok også mulighed for at kunne opleve nogle andre dansere, da flere af de store navne såsom Jenna Harson og Morten Kjeldgaard har meddelt, at de springer sæsonen over.

Et andet kæmpe fravær, der også bliver til at mærke, er Anne Laxholms.

‘Vild med dans’-legenden har været med siden begyndelsen, men for nylig fortalte hun, at hun ikke vender tilbage til den kommende sæson.

Det har åbnet muligheden for et vaskeægte comeback, og Silas Holst har da også givet udtryk for, at han ville elske at vende tilbage som dommer.

‘Vild med dans’ begynder til september, og dermed er der ikke længe til, at den 21. sæson begynder, og nu kan Silas så give en status på det mulige comeback.

Artiklen fortsætter under billedet…

Silas
Silas Holst. Foto: Lars E Andreasen/Ritzau Scanpix

Har ikke ringet

Det er ingen hemmelighed, at Silas er en populær herre.

De positive meldinger var nemlig overvældende, da vi spurgte læserne om, hvorvidt de ønskede at have ham med i den nye sæson som dommer.

Desværre lader det måske til, at danskerne bliver skuffede.

I et interview med B.T. fortæller Silas Holst, at det ikke ser ud til, at han skal være med.

– Jeg må ikke svare, men nej det skal jeg ikke.

Til mediet fortæller Silas yderligere, at TV 2 faktisk ikke har kontaktet ham endnu, og at han i stedet har kalenderen booket med andre projekter.

Han skal endnu en gang spille hovedrollen som Tony Manero i ‘Saturday Night Fever’-musicalen.

Hvem synes du skal være den nye dommer? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.

 

Læs mere om...