Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

‘Vild med dans’-par deler sød video: Asta Björk og Sebastian Bull er blevet kærester

‘Vild med dans’-stjernerne er blevet kærester.

Den havde folk nok ikke lige set komme… eller måske havde rigtig mange set den komme.

Asta Björk og Sebastian Bull er blevet kærester.

I den seneste udgave af ‘Vild med dans’ var de dog blot dansepartnere, men der var ingen tvivl om, at der var kemi.

Sebastian Bull var ikke bleg for at dele søde ord om sin dansepartner, men da konkurrencen stod på, tilhørte hans hjerte dog en anden.

Dengang var han nemlig kærester med Sandra Kjær Ahenkorah, som mødte op i studiet for at støtte op om Sebastian.

Tilbage i december kunne skuespilleren så afsløre, at han var blevet single.

Men nu er det altså gået fra kold december til brandvarm februar.

Artiklen fortsætter under billedet…

Asta
Sebastian Bull og Asta Björk. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Gladere end nogensinde før

Asta Björk og Sebastian Bull er nemlig blevet kærester.

Det bekræfter Asta over for HER&NU.

– Det er vi. Det er ret nyt, lyder det i en kommentar til mediet.

I fredags delte danseren en video på Instagram, og her er man slet ikke i tvivl om, hvor forelskede de er.

– Gladere end nogensinde før, har Asta skrevet i opslaget.

Udover teksten så ses det forelskede par kramme en hel del, ligesom at Sebastian også får givet Asta en masse kys.

Og offentliggørelsen bliver da også mødt med en masse kærlighed fra blandt andre Morten Kjeldgaard, Thomas Evers Poulsen og Mads Vad.

– Det der er det bedste, jeg længe har set på min Instagram! Shit altså. Tillykke vennerne, skriver den tidligere vært Sarah Grünewald.

– Hahaha, jeg vidste det. I er så gode sammen. Tillykke med jer, skriver Karina Frimodt.

– Skønne mennesker!, lyder det fra Albert Harson.

Og netop Albert ved, hvad ‘Vild med dans’ kan betyde for kærligheden.

Det var nemlig efter sin egen medvirken i ‘Vild med dans’, at han begyndte at danne par med sin dansepartner, Jenna Bagge.

Du kan se hele videoen herunder eller HER.

Hvor ser I bare søde ud sammen!

Lad os ønske Asta og Sebastian stort tillykke i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive tillykke til dem.