Inden Camilla Dalsgaard og Andreas Bo skal kæmpe for deres deltagelse i aftenens afsnit af ‘Vild med dans’ har en stor sorg ramt den professionelle danser.
Op til aftenens afsnit af ‘Vild med dans’ er danseren Camilla Dalsgaard blevet ramt af en stor sorg. Hun har nemlig mistet sin elskede hund, Zoey, som hun har haft i 14 år. Det fortæller hun på Instagram.
– I går aftes måtte vi træffe en så svær beslutning! Du havde så ondt og dine smerter kunne ses. Jeg har grædt det meste af natten og jeg har stadig ikke helt forstået at du ikke er her mere, skriver hun i opslaget
Danseren har været med siden sæson 18, hvor hun dansede med Jacob Haugaard.
Den lille hund har været en stor del af hendes liv, da det kun var de to, da deres familie startede.
– Du og jeg startede vores lille familie op bare os to og se hvor stor den er blevet på 14 år, skriver hun.
Tomt uden dig
Men selvom hun er knust, så prøver hun at huske på deres gode oplevelser.
– Minderne med dig er mange og jeg sidder stadig med et smil på læberne, for du var din helt egen lille personlighed, skriver Camilla Dalsgaard og tilføjer:
– Åh min lille hund, det er virkelig tomt uden dig, men jeg ved du har det bedre hvor du er nu og er uden smerter. Tak for alle de gode minder min zoeypige og hils i hundehimlen
Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.
Det er altid forfærdeligt at mistet et kært familiemedlem. Nu hjælpes vi ad med at sende varme tanker til Camilla Dalsgaard.