Der er kold luft imellem de tidligere så gode veninder Janni Ree og Jackie Navarro, efter sidstnævnte for nyligt blev nægtet adgang til Ree Park.
Først var de bedste veninder. Så var de det ikke. Og nu er helvede brudt løs mellem Janni Ree og Jackie Navarro, der begge er kendt fra ‘Forsidefruer’.
Humlen er egentlig, at Jackie Navarro for nyligt blev nægtet adgang til et event i Ree Park, som hun var på vej til med sin familie.
Det faldt hende i den grad for brystet, for det kommer meget bag på den tidligere model, at hun pludselig ikke længere var velkommen i Karsten Rees dyrepark.
– Jeg fik et chok, da I kontaktede mig, for jeg troede ikke, hun kunne finde på at afvise børnene. Hun hetzer jo mine børn. Det er ærgerligt for børnene, for de havde glædet sig over, at de skule afsted, siger Jackie Navarro til Se og Hør.
LÆS OGSÅ: Efter spekulationer om mere ‘Forsidefruer’: Nu reagerer Gunnvør Dalsgaard
LÆS OGSÅ: Amalie Szigethy bryder tavsheden: Derfor dropper jeg ‘Forsidefruer’
Venskab er røget
Det undrer Jackie Navarro, hvordan Janni Ree overhovedet har ret til at bestemme, hvem der er velkomne i Ree Park, men hun har valgt at feje det af som en bagatel.
Det er ellers et mangeårigt venskab, der ryger i vasken, men de sidste to år har Janni Ree og Jackie Navarro ikke været på god fod.
I dag afviser den tidligere model, at de kommer til at genoptage venskabet, men Janni Ree afviser dog, at det skulle være hende, der står bag beslutningen om adgang til Ree Park.
Karsten Ree afviste
Janni Ree udtaler, at det er hendes mand, der har ført kniven, da han ikke ønskede Jackie Navarros deltagelse, men hun har dog lovet, at hun ikke vil udtale sig yderligere i sagen.
Hvad der er årsagen til, at Karsten Ree ikke mente, Jackie Navarro var velkommen, ønsker Janni Ree dog ikke at uddybe.
På Instagram har Jackie Navarro nu valgt at kommentere sagen, efter hun har kunnet læse artiklen i Se og Hør.
– Jeg har læst halvdelen af det, Janni har skrevet. Hvis det bliver værre, er jeg nødt til at vise Danmark, hvad der egentlig foregår. Både min advokat og min omgangskreds er informeret, skriver den tidligere model.
Optagelse afslører alt
Her skriver Jackie Navarro, at Janni Ree har “gang i noget meget alvorligt”, og det ikke kun er hende, det går ud over.
Faktisk afslører Jackie Navarro, at hun ligger inde med halvanden times optagelse, hvor Janni Ree udtaler sig om, hvordan hun ødelægger andres liv, og at det er det “sygeste spil”.
Stort drama mellem de to kendisser!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!