Mogens Flindt/Ritzau Scanpix

Voldsanklaget Robert Hansen har mistet flere jobs: Det lever han af i dag

Skuespilleren fortæller nu, hvad han lever af efter karrieren blev sat på pause.

Højt at flyve, dybt at falde.

Desværre et ordsprog, der fint beskriver skuespilleren Robert Hansens karriere.

Han var på alles læber og et af de største idoler i Danmark, da han i 1999 spillede overfor Sofie Lassen-Kahlke i filmatiseringen af Dennis Jürgensens roman ‘Kærlighed ved første hik’.

Filmen blev en kæmpe succes, hvorefter flere efterfølgere også blev lavet.

Besiddelse af stoffer

Det hele kørte på skinner for Rober Hansen, indtil han blev anholdt af politiet i 2001 for besiddelse af kokain.

Efterfølgende blev der også skrevet i medierne om, at Robert Hansen skulle have tævet ekskæresten Mira Wanting på en natklub i København, samt at han en anden dag skulle have sparket døren ind til hendes lejlighed. Herudover blev han også sigtet for at have slået hendes ekskæreste Bastian Møller.

De første nedture var her allerede begyndt at melde sig på arbejdsfronten, og Robert Hansen mistede de første jobs som protektor for Legolands dramaskole og som TV-vært hos DR.

Han fik dog alligevel vendt skuden, hvor det længe virkede som om, at Robert nu endelig var kommet på rette køl.

Anklaget for vold igen

Det blev til flere film, TV-serier og værtstjanser, men det hele kulminerede dog i 2021, da Roberts ekskæreste Nynne Larsen anklagede ham for vold.

Det gjorde hun i et opslag, hvor hun også viste billeder af sit forslåede ansigt.

Robert Hansen er efterfølgende blevet tiltalt for tre tilfælde af vold.

Ifølge Nynne Larsen så skulle Robert Hansen have slået hende med knytnæver i ansigtet i 2020 og i 2021 skulle han angiveligt have slået hende med en guitar, hvilket resulterede i, at guitaren gik i stykker.

Sidste tilfælde skulle være foregået i sommeren 2021 i Spanien, hvor Robert, ifølge Nynne Larsen, skulle have slået hende i hovedet og sparket hende i ribbenene.

Retssag begyndte tirsdag

Robert Hansen var derfor i retten tirsdag, men retssagen blev udskudt, da man stadig mangler at få nogle detaljer om den ene af sagerne fra det spanske politi.

Robert var dog mødt op i retten, og i den forbindelse åbnede han op for flere ting.

Artiklen fortsætter under billedet…

Robert Hansen
Robert Hansen. Foto: Mogens Flindt/Ritzau Scanpix

Det fortæller han i et interview med HER&NU.

Mistede flere jobs

Her lægger Robert Hansen ikke fingrene imellem, at sagen har kostet ham dyrt.

Både film og TV-serier røg på gulvet, og så mistede han også sit job som ambassadør for Hjerteforeningen.

Heldigvis har de ting, han allerede har medvirket i, været så populære, at han faktisk stadig kan leve af det.

– Jeg lever af lidt af hvert. Royalties for ting jeg har lavet. Det kan være film, der bliver vist forskellige steder frem og tilbage, fortæller han til mediet.

Royalties er en honoraraftale, hvor man som rettighedsindehaver stadig modtager betaling, når der forekommer kommercielt brug af ens produkt.

Hvad tænker du om udviklingen i Roberts karriere? Skriv gerne dine tanker i kommentarsporet og del gerne artiklen, så endnu flere får mulighed for at kommentere.

 

Læs mere om...