Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Voldsom debat: Influencer fortalte om kvinders byrde i hjemmet – præst kalder det skaberi

Det endte i en heftig debat, da en mor og en sognepræst mødtes i ‘Go’ Aften Live’.

Hvis du er trofast seer af enten ‘Go’ Morgen Danmark’ eller ‘Go’ Aften Live’, så ved du også godt, at programmerne kan byde på lidt af hvert.

De kan nemlig byde på alt fra søde, rørende og informative indslag, men de kan så sandelig også danne kulisse for en debat.

Og det blev altså sidstnævnte, da Christina Sander og Marie Høgh gæstede programmet. ‘Go’ Aften Live’.

Christina Sander er influencer og journalist, og så er hun også mor.

For nylig var hun mødt op i studiet for at fortælle om fænomenet ‘The mental load’.

Ifølge Christina så handler det om, at når der er en opgave, som skal udføres, så er det ikke kun det, at den skal udføres, som belaster.

Der skal nemlig også planlægges, ligesom at der også skal koordineres og registreres, og ifølge hende er det oftest kvinder, der oplever denne belastning.

Og det er et problem, når kvinderne samtidig skal holde varetage et fuldtidsarbejde ved siden af.

Blandt andet lyder det fra Christina, at selvom kvinderne kom på arbejdsmarkedet for over 60 år siden, så kan man ikke opnå en lige fordeling, hvis vi ikke får højere forventninger til, at mændene begynder at lave mere i hjemmet.

Der er dog bare det, at Marie Høgh slet ikke er enig.

Artiklen fortsætter under billedet…

Christina
Christina Sander og Mette Høgh. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Det er noget pjat

Hun er sognepræst og debattør, og ifølge hende, så er “the mental load” opdigtet og findes kun, fordi kvinder har tid og overskud nok til at gøre det til et problem.

I studiet fortæller hun, at det handler om, at kvinder stiller for høje krav til sig selv, og at hun faktisk er villig til at sige, at hun skammer sig på sit eget køns vegne.

Samtidig mener hun også, at det slet ikke hører hjemme i en verden, hvor større temaer hærger.

– Det er noget pjat. Vi lever simpelthen i en tid, hvor kvinder og mænd er fuldstændig ligestillede, og hvordan man så fordeler opgaver i sit hjem, det er simpelthen ikke noget, der fortjener en offentlig samtale i vore dage, hvor verden er i brand omkring os. Jeg synes simpelthen, at I skulle gå hjem og skamme jer, lød det i studiet.

Svaret kom dog prompte fra Christina Sander, der fortalte, at vi også lever i en tid, hvor kvinder er blevet bedre til at sige fra, og derfor tror hun ikke, at Marie vil få held med at få kvinder til at skamme sig. I stedet mener hun dog, at det er Marie selv, der bør skamme sig.

Hvad tænker du om debatten? Skriv dit svar i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan give deres meninger til kende.

 

Læs mere om...