Når ‘X Factor’ i næste uge løber over skærmen, så bliver det ikke på det normale tidspunkt. Det er der en helt særlig årsag til.
Da det nye år startede, begyndte den nye sæson af ‘X Factor’ igen. Her er Oh Land vendt tilbage som en af årets dommere, mens de to andre er Simon Kvamm og Thomas Blachman, der også var dommere i programet i sidste sæson.
‘X Factor’ har i mange år været synonym med Sofie Linde, der har været vært på programmet i otte sæsoner, men i år er det en ny kvinde, der styrer løjerne. Det er Maria Fantino, der kommer fra DR og radioprogrammet ‘Curlingklubben’.
En anden ting der er anderledes ved programmet i år, det er tidspunkt for, hvornår det bliver sendt i næste uge. Det skyldes en helt særlig begivenhed.
Royal udskydelse
Det er de færreste danskere, der ikke har opdaget, at dronning Margrethe har valgt at abdicere. Det får ikke kun betydning for den kongelige familie, men også for tv-fladen den næste tid.
På tv-skærmene vil der være stor fokus på dronning Margrethes tid som regent, og det er også derfor, at ‘X Factor’ udskydes til senere på aften den 12. januar.
I en pressemeddelelse fra TV 2 lyder det, at TV 2 og DR går sammen om at lave programmmet ‘Danmarks dronning – den største tak’.
Programmet bliver sendt direkte fra Kongens Nytorv i København klokken 19:30 den 12. januar.
Her vil der ifølge TV 2 være musikalske, kunstneriske og overraskende gaver fra danskerne til dronningen. Desuden vil der være fri entre for dem, der kunne tænke sig at opleve showet.
Programmet bliver sendt på både DR og TV 2, men da det starter klokken 19:30, kan ‘X Factor’ ikke blive sendt på sit normale tidspunkt. Derfor bliver sangkonkurrencen udskudt til klokken 21:00.
‘X Factor’ kan ses på TV 2 fredag den 12. januar klokken 21:00.
Hvad tænker du om, at X Factor udskydes på grund af programmet om dronning Margrethe? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt på Facebook.